Flere end 80.000 danskere har skrevet under - men Mette Frederiksen afviser

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tusindvis af danskere udtrykker i øjeblikket deres uenighed.

Lige nu læser andre også

Det er mildest talt væltet ind med underskrifter, efter at Fagbevægelsens har delt sit ønske om at få en folkeafstemning sat i værks.

På sin hjemmeside har flere end 80.000 danskere således tilføjet sin signatur til underskriftindsamlingen for at bevare den omdiskuterede helligdag.

I skrivende stund har 84.679 danskere underskrevet initiativet.

"Jeg håber, at regeringen kravler ned fra det træ, de sidder oppe i og vil tage det her forslag af bordet," siger Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Til trods for, at der kun bliver tilføjet flere og flere underskrifter, får det ikke statsminister Mette Frederiksen (S) til at ryste på hånden.

I forbindelse med sin åbningstale i Folketinget tirsdag formiddag fastslår hun således, at en folkeafstemning ikke kommer til at finde sted.

"Skulle vi så stemme en gang om måneden, hvert halve år? Når folk er uenige i klimapolitik, folkepension eller folkeskolen?," siger hun.

I og med, at der ikke er tale om et reelt borgerforslag, er Folketinget ikke forpligtet til at tage stilling til det.

Den 2. januar blev et borgerforslag om at bevare helligdagen samt reducere politikeres løn med 10 procent oprettet. Det har fået omkring 37.000 støtter.

Men Socialdemokratiet, Venstre samt Moderaterne - den såkaldte SVM-regering - har såmænd et flertal for lovforslaget alene. De har derfor ikke engang brug for flere partier til at få det stemt igennem.

Det er dog ikke mere end blot et par timer siden, at alle Folketingets partier, med undtagelse af Socialdemokratiet, Venstre samt Moderaterne, har sendt en fælles erklæring til regeringen.

Her bliver der rejst kritik af den måde, som SVM-regeringen bruger afskaffelsen af store bededag som adgangsbillet til de kommende forhandlinger om forsvarsforliget.

Anbefalet til dig