Merete Mærkedahl fra Badehotellet om svær tid: Derfor måtte jeg trække stikke

Nyheder
Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
Nu fortæller Merete Mærkedahl om et år der har budt på både sorger og glæder.

Lige nu læser andre også

På blot ét år er der sket meget for Badehotellet-stjernen Merete Mærkedahl. 

Blandt andet har hun vundet Vild med dans. Her løb hun sidste år med sejren sammen med Thomas Evers Poulsen. 

Men mens dette var en glædesfyldt begivenhed, har det seneste år også budt på en stor sorg for den 39-årige skuespiller. 

Hun har nemlig også mistet sin mor. 

Tidligere i år måtte Merete Mærkedahl også trække sig fra Cirkusrevyen, hvor hun blev sygemeldt. 

"Merete Mærkedahl vender af personlige årsager først tilbage til Cirkusrevyen næste år. Og vi glæder os til at se hende tilbage på scenen fra den 7. maj 2022," lød det i den forbindelse fra Cirkusrevyen.

Et turbulent år 

Nu fortæller hun lidt mere om årsagen til dette i et interview med BILLED-BLADET

"Det har jo været et turbulent år, så det, tror jeg, var kulminationen på det. Det er svært at gå ned i detaljer, men det var ikke fordi, der var noget, som var ulykkeligt. Der var bare mange faktorer oveni hinanden, som gjorde, at mit bæger var ved at flyde over. Jeg fik simpelthen brug for lige at trække stikket," fortæller hun til bladet. 

Udover sin plads på scenen i Cirkusrevyen er Merete Mærkedahl også særdeles kendt fra sin rolle som Otilia i Badehotellet på TV 2.

Her vender hun også tilbage i Badehotellets 9. sæson, der får premiere på TV 2 til næste år.

"Vi har fået manuskriptet til de to første afsnit, og der er selvfølgelig sket nogle ting. Der er for eksempel nogen, der har fået børn! Men hvem det er, må man vente og se," har Merete Mærkedahl tidligere afsløret om den kommende sæson. 

 

     

 

Anbefalet til dig