"Jeg vil gerne dele mine og regeringens overvejelser med jer forud for, at vi snart kan tage de næste skridt i en gradvis og ansvarlig udfasning af restriktionerne."
Sådan begynder statsminister Mette Frederiksen (S) et nyt opslag på Facebook, hvor hun italesætter den genåbning af samfundet, som er på alles læber.
Havde man håbet på, at alle restriktionerne ville blive løftet på en gang, så slukker Mette Frederiksen i opslaget det håb. "Nu – hvor smitten er lavere – er det stadig eksperternes entydige vurdering, at der ikke er plads til en fuld genåbning," skriver Mette Frederiksen, inden hun tilføjer:
"Og derfor giver det ikke på nuværende tidspunkt mening at regne på de restriktioner, der realistisk set ikke kan lempes 1. marts."

En kontrolleret genåbning
Mette Frederiksen fortæller videre om den logik, som regeringen har brugt, mens de planlagde genåbningen."Allerede i januar bad regeringen en række uafhængige eksperter inden for både sundhed, økonomi og samfundsforhold om at vurdere en række restriktioner som grundlag for den rækkefølge de bør udfases i. Det gjorde de på en række parametre, blandt andet i forhold til deres betydning for smittespredning, trivsel, økonomi og borgernes frihed." "På den baggrund anbefalede de, at vi startede med at få de mindste skoleelever tilbage i skole. Fordi det er vigtigt for økonomien, at forældrene kan arbejde. Og af hensyn til børnenes trivsel." Det skete som bekendt den 8. februar, hvor eleverne i 0.til 4. klasse igen begyndte i skole. "Eksperterne har omvendt anbefalet, at det sidste, der lempes, er nattelivet. Blandt andet fordi, der er risiko for en meget høj smittespredning. Mellem 0.-4. klasse på den ene side og nattelivet på den anden side er så alle de andre restriktioner. Uddannelser, erhverv og arbejdspladser, kultur og idræt samt forsamlingsforbuddet," tilføjer statsminister Mette Frederiksen. "Inden for hver kategori har eksperterne anbefalet en rækkefølge. F.eks. at afgangsklasser i grundskolen og på ungdomsuddannelser kommer tilbage før studerende på de videregående uddannelser. At butikker åbner igen, før hjemmearbejde erstattes af fysisk fremmøde på arbejdspladsen. At udendørs kulturinstitutioner åbner før indendørs. Og at der gives større muligheder for udendørs idrætsaktiviteter før de indendørs."
Det forventes at regeringen melder sine konkrete planer ud på onsdag. Det vil formentlig ske på et pressemøde.