Mette Frederiksen afviser ny plan

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Mette Frederiksen afviser, at der på nuværende tidspunkt kommer en ny corona-plan, da hele situationen kan være en anden om kort tid.

Lige nu læser andre også

Det kommer vist ikke bag på nogen, at det igen er coronasituationen der fylder mest i medierne.

Rundt omkring i Europa ser vi, at smitten begynder at tage til, og det samme ser vi i Danmark, hvor vi er gået fra smittetal der nærmede sig 10 smittede om dagen, til at der nu smittes over 100.

Derfor har regeringen også valgt at udsætte flere dele af den 4. genåbningsfase i Danmark, hvor vi i lørdags ellers skulle have hævet forsamlingsforbudet til 200 i stedet for 100.

Samtidig var det også planen, at diskoteker og natklubber skulle have lov at åbne op igen i august, men det lader heller ikke til at blive tilfældet.

Folk er derfor begyndt at frygte, at der igen kan ske nedlukninger, og derfor forventer mange også, at der snart vil komme et pressemøde fra statsministeren, der kan sætte ord på situationen.

'Det er en mærkelig diskussion'

Et pressemøde er bestemt ikke utænkeligt, men vi skal ikke forvente, at der kommer en konkret coronaplan. Det fortæller hun i et interview med DR.

“Jeg bliver nødt til at sige både til politiske kollegaer og til journalister, at det med at bede om en konkret plan om en virus er en mærkelig diskussion, for vi var i en helt anden situation for tre uger siden, og vi kan stå i en anden situation om tre uger,” fortæller Mette Frederiksen til DR, der følger op med, hvad der nu skal ske.

“Derfor handler det lige nu om at følge situationen meget tæt og minde hinanden om, at supervåbnet faktisk ikke er politiske beslutninger. Det er, hvad vi gør hver især. Det er håndsprit, håndvask og afstand. Med stigende smittetal er der behov for, at vi allesammen går tilbage og gør alt det, som danskerne var gode til i foråret,” lyder det fra landets statsminister.

Noget der blandt andet kan komme til at ske, er, at der vil komme lokale retningslinjer. Det har vi blandt andet set i Aarhus, hvor det nu er blevet et krav, at man skal bære ansigtsmasker i offentlig transport. I resten af landet er det fortsat blot en opfordring.

 

Anbefalet til dig