Mette Frederiksen: Disse danskere bør lade sig teste nu

26/05/2021

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Nu reagerer statsministeren på de jubelscener, der brød ud, da Brøndby blev danske mestre i fodbold.

Mest læste i dag

Mandag blev fodboldklubben Brøndby danske mestre for første gang i 16 år. 

Sejren førte til jubelscener blandt klubbens fans, der var stimlet sammen foran stadionet for at fejre deres fodboldhelte. Billeder fra guldkampen har senere ført til stor debat, da det umiddelbart ikke ser ud til, at de gældende corona-restriktioner overholdes. 

Det har bl.a. fået aktører fra teater- og koncertbranchen til at kritisere, at de mener fodbolden forfordeles mens de fortsat skal arrangere forestillinger under strikse restriktioner.

Onsdag havde statsminister Mette Frederiksen (S) inviteret til pressemøde, hvor regeringen præsenterede sit nye udspil. Efter præsentationen blev både stats- og kulturministeren spurgt ind til netop de jubelscener, der fandt sted efter Brøndbys fodboldsejr. 

Klar opfordring fra Mette Frederiksen

Statsministeren har en klar opfordring til de fodboldfans, der fejerede sejren på Brøndby Stadion. 

"For os er det ikke vigtigt, i hvilken sammenhæng reglerne bliver brudt. Det vigtige er, at de går ud og bliver testet nu," siger statsminister Mette Frederiksen på pressemødet. "For der var faktisk nogen på stadion, som var smittede." 

Kulturminister Joy Mogensen (S) kalder scenerne fra stadionet et klar brud på de retningslinjer, der gælder i øjeblikket. 

"Vi har lavet nogle retningslinjer på, hvordan man skal forholde sig på stadion, og de blev klart brudt på Brøndby Stadion. Det skal være en sikker og tryg oplevelse at gå på stadion og se fodbold," udtaler Joy Mogensen på pressemødet.

 

Anbefalet til dig