Mette Frederiksen er tilbage

Nyheder
Foto: Shutterstock
Statsminister Mette Frederiksen er i dag vendt tilbage.

Lige nu læser andre også

Statsminister Mette Frederiksen er vendt tilbage til arbejdet på Marienborg, efter sin sommerferie, hvor hun efter eget udsagn har nydt tiden med familie og venner, svømmet i havet og læst en masse gode bøger.

Det skriver hun i et opslag på Facebook, hvor hun også afslører, at hun mener, at der er kommet styr på coronasituationen i Danmark.

"Solen har skinnet over Danmark, og vi har stadig styr på corona. Det går fortsat godt med at få vaccineret os danskere. Vi nærmer os, at 75 procent er vaccineret første gang. Det er et flot tal. Vi vil gerne have endnu flere med," skriver hun i sit opslag.

Derudover bruger hun spalteplads på at rose de danske professionelle atleter. Det er nemlig blevet til imponerende præstationer ved både EM i fodbold samt Tour de France. Hertil er flere OL-medaljer også kommet på danske hænder.

Efterfølgende skriver hun, at det går godt i Danmark, og at økonomien er på rette kurs. Dog er vi ikke helt fri for problemer, på peger hun.

"Det går godt i Danmark. Økonomien buldrer derudaf, og en af de største udfordringer er nu, at flere virksomheder mangler arbejdskraft," skriver hun, og påpeger herefter, at mange går ledige og har været det i mange år:

"Samtidig er der stadig danskere, der går ledige, og nogle har endda været på kontanthjælp i mange, mange år. Den udfordring skal vi have løst," lyder det fra statsminister Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen lægger dog ikke skjul på, at hun i sommerferie ikke har savnet tonen på de sociale medier, som hun til tider mener kan være hård. I stedet har hun glædet sig over, at Danmark er på vej tilbage til normalen.

"Jeg må indrømme, at jeg ikke har savnet den til tider hårde tone her på de sociale medier. Til gengæld har jeg nydt at se et land, der nærmest er helt normalt igen. Glade danskere og turister. Og en tro på fremtiden," skriver hun.

 

Anbefalet til dig