Mette Frederiksen i kovending: Der gik 106 minutter

Nyheder
Foto: Shutterstock
106 minutter. Mere skulle der ikke til.

Lige nu læser andre også

Det var klokken 11:28, at tre Venstre-politikere modtog en mail.

Det var en mail sendt fra regeringen.

Der stod skrevet i mailen, at Venstre - og andre partier fra blå blok - nu var blevet inviteret til forhandlingsmøde om den nye epidemilov. 

Det skriver B.T. 

Der gik 106 minutter

Det skyldes, at B.T. har kunnet stille Mette Frederiksen følgende spørgsmål.

"Hvorfor siger statsministeren, at hun gerne vil have alle partierne med, når regeringen i praksis kun inviterer rød blok til forhandlinger?"

Spørgsmålet kommer på baggrund af, at B.T. har set to lækkede mails, der bekræfter, at rød blok skulle til forhandlinger. 

Der gik herefter 106 minutter før, at mailen lå i Venstre-politikernes indbakke. 

"Da det kommer frem i pressen, får vi sjovt nok nærmest samtidig en invitation til forhandlingerne," lyder det fra De Konservatives Mai Mercado til B.T. 

Siger én ting - gør noget andet

Venstre ser også en sammenhæng mellem, at pressen får det at vide, og at de bliver inviteret. 

"Det er helt vildt, at man først inddrager hele Folketinget, efter at man bliver afsløret," siger Martin Geertsen til B.T. 

Martin Geertsen uddyber ved at sige, at statsministeren siger én ting udadtil, men at regeringen derefter gør det stik modsatte bag lukkede døre. 

Mette Frederiksen har ellers tidligere sagt, at man ville starte processen forfra - denne gang med inddragelse af alle Folketingets partier. Det skulle sikre en demokratisk forankring. 

Det skete dog ikke. 

Sundhedsminister Magnus Heunicke kunne efter onsdagens debat dog forsikre om, at der endnu ikke er indgået nogen stemmeaftale mellem nogen partier.

Anbefalet til dig