Mette Frederiksen i tale til jubilæum: 'Vigtigere bliver det sådan set ikke'

Nyheder
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen fortæller i sin tale, hvorfor man ser den højeste vækst i 15 år og laveste ledighed længe.

Lige nu læser andre også

Socialdemokratiet kan fredag fejre 150-års jubilæum, hvilket blandt andet bliver fejret ved et arrangement, der afholdes på Arbejdermusset i København, hvor Danmarks statsminister, men også partiets formand, Mette Frederiksen, er kommet til tale. 

I talen bliver der først og fremmest trukket tråde tilbage til stifelsen i 1871 med afsæt i arbejderklassens elendige vilkår.

"Lønnen dækkede, hvis man var heldig, akkurat maden og huslejen. Familierne var stuvet sammen i alt for små lejligheder, baggårde, utætte huse, og børnene blev alt for tidligt sendt ud for at tjene i stedet for at gå i skole," siger hun ifølge B.T. 

Mette Frederiksen nævner også Thorvald Stauning i sin tale, som var statsminister fra 1924-1926 og igen fra 1929-1942, hvorfor han er den statsminister i landet, der har siddet i længst tid, og som hun mener, er manden, der tog Socialdemokratiet fra at være et klasseparti til det store brede folkeparti. 

Hun påpeger efterfølgende, at Socialdemokratiet, som det eneste i Danmark, kan bryste sig af at være et stort bredt folkeparti.

Hun forbinder herefter fortiden med nutiden, da hun kommer ind på den nuværende politiske situation ved at sige, at regeringen har ført Danmark helskindet gennem pandemien ved at føre en socialdemokratisk finanspolitik. 

"Og derfor højeste vækst i 15 år. Og derfor laveste ledighed længe. Og derfor er vi nu i en situation, hvor flere danskere end nogensinde før er i beskæftigelse."

"Vigtigere bliver det sådan set ikke," siger statsministeren til stor applaus.

Anbefalet til dig