Tirsdag fortæller Statsministeriet, at der senere på ugen vil blive holdt rigsmøde.
"Statsminister Mette Frederiksen (S), lagmand Bárður á Steig Nielsen og formand for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede mødes den 10. juni 2021 til rigsmøde på Marienborg. På mødet vil der blive drøftet emner af fælles interesse," skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse- og fortsætter:
"I forlængelse af rigsmødet afholdes der en udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk drøftelse, hvor også udenrigsminister Jeppe Kofod, landsstyremand for udenrigs- og kulturanliggender Jenis av Rana, naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Udenrigs og Klima Pele Broberg, justitsminister Nick Hækkerup, landsstyremand for finanser Jørgen Niclasen samt forsvarsminister Trine Bramsen, deltager."
Indkalder til pressemøde
I samme ombæring fortæller ministeiret, at statsministeren afholder et såkaldt fælles doorstep pressemøde sammen med lagmanden og formanden for Naalakkersuisut på Marienborg, når mødet er til endebragt.
Statsminister Mette Frederiksen udtaler i anledning af møderne:
”Jeg ser frem til det første rigsmøde, efter at der er dannet nyt Naalakkersuisut i Grønland, og til sammen med lagmanden og formanden for Naalakkersuisut at lægge sporene til vores fremtidige samarbejde.
Regeringen har et klart ønske om at styrke samarbejdet med Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut på det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Og jeg ser derfor også meget frem til vores fælles drøftelser på Marienborg.”