Mette Frederiksen: Jeg selv stemmer med hjertet

01/06/2022

Thea Andersen

Foto: Shutterstock
Stemmer du ja eller nej?

Mest læste i dag

Den 1. juni er der folkeafstemning. Skal vi afskaffe forsvarsforbeholdet og deltage i EU's forsvarssamarbejde? 

Ifølge statsminister Mette Frederiksen er det sikre valg et ja. Men valget er dit. 

Hvis du endnu ikke ved, hvad du vil stemme i dag, så frygt ej! Mette Frederiksen har nemlig delt sine personlige overvejelser i et opslag på Facebook - og måske du kan blive klogere på dit valg.

"Hvorfor stemme nu? Svaret er lige så enkelt, som det er komplekst. Det handler om krigen i Ukraine," skriver Mette Frederiksen. 

Foto: Facebook / Mette Frederiksen

Det er mere end tre måneder siden, at Rusland invaderede Ukraine. Selvom Ukraine har modtaget en masse støtte fra det globale samfund, er krigen langtfra ovre. 

Europa bliver aldrig det samme igen - og følelsen af forening har aldrig været vigtigere.

"Det ikke Europa vi skal “frygte” men Rusland. Jeg tror på sammenhold og fælles styrke," skriver Mette Frederiksen. 

Og det samme gør Finland og Sverige, der begge har valgt at træde indenfor, og søge NATO-medlemskab. Det betyder, at de både er med i EU og i NATO. 

Det samme ønsker Mette Frederiksen og en række andre partier for Danmark. Så Danmark er med både i NATO og i EU.

"Jeg ved, at nogle er nervøse for økonomien. Det forstår jeg godt. Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget besluttet at øge forsvarsbudgettet, så vi kommer til at opfylde NATO’s 2 %-målsætning. Men det er vigtigt at understrege, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet ikke vil betyde, at vi skal bruge mere end de 2 pct... Et ja i morgen gør derfor heller ikke regningen til det danske forsvar større," skriver Mette Frederiksen. 

Her tilføjer hun, at vi i Danmark kun skal sende soldater ud i verden, når det er det rigtige at gøre - og beslutningen bliver fortsat hos os.

"Jeg ville ønske, vi kunne trylle freden tilbage. Det kan vi ikke. Og tiden lige nu er en lang påmindelse om, at frihed koster. Hvis ikke vi kan forsvare os. Og hvis ikke vi kan lave fredsbevarende arbejde i konfliktområder, så risikerer vi en endnu mere usikker verden," fortsætter hun. 

Derfor er det sikre valg for vores statsminister et 'ja'. 

Hvis du endnu ikke ved, hvad dit valg falder på, kan nedenstående billede måske hjælpe dig på vej.

Foto: EU

For Mette Frederiksen er det ganske enkelt. Hun stemmer med hjertet og mener, at sammenholdet er vores styrke.

Anbefalet til dig