Mette Frederiksen klapper i midt i krisen: Vil ikke forholde sig til kritikken

Nyheder
Foto: Shutterstock
Mette klapper i om koncert midt i krise Statsministeren vil ikke forholde sig til kritikken af, at hun tog til koncert i Odense, mens kaos greb om sig i Afghanistan

Lige nu læser andre også

"Løkke er til vinfest (iflg. Ekstra Bladet). Politiet har opgivet i Rødby (iflg. Rasmus Tantholdt). Godnat!," skrev nuværende udlændingeminister Mathias Tesfaye i et opslag på sin Twitter-profil tilbage i efteråret 2015. 

Socialdemokratiet lagde nemlig ikke skjul på, hvad de havde af holdning til, at den daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, blev spottet til vinsmagning med live-opera, mens man sideløbende havde en flygtningekrise, der skulle håndteres. 

Der er dog flere, der har draget en sammenligning mellem ovenstående situation og den nuværende statsminister Mette Frederiksens beslutning om at tage til koncert i Odense, mens man som bekendt har en eskalerende situation i Afghanistan. 

Socialdemokratiets ordstrøm er dog anderledes tørkeramt, når det kommer til Mette Frederiksen. 

"Ingen kommentarer," melder Statsministeriet ud ifølge Ekstra Bladet

Evakuerede ambassaden

Man formåede dog som bekendt at evakuere den danske ambassade i Kabul, hvilket man lykkedes med kort før koncerten i Odense startede. 

Ikke nok med det, så er mange danskere, der har en bruger på Instagram, blevet mødt af billeder af Mette Frederiksen, som står storsmilende i Odense, hvor hun nyder en skøn aften sammen med Folkeklubben. 

Det medførte, at statsministeren blev flankeret af sin partifælle i form af Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, der er i gang med at lade op til kommunalvalgkampen. Man fik også spottet forsvarsminister Trine Bramsen til koncerten. 

"Endelig kan vi gå til koncert igen," skriver Bramsen i et opslag til sine Facebook-følgere, hvorefter man for alvor oplevede, at situationen eskalerede i Kabul. 

Forsvarsministeren har trods sit koncert-gængeri samt tur til Ærø og tilbage igen, såmænd ikke misset et eneste fysisk møde, hvor man skulle vende den kritiske situation i Afghanistan, fortæller ministeriet til Ekstra Bladet.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Eksperter advarer: Din telefon er blevet hacket, hvis den gør dette Hvis hackere har haft fat i din telefon, efterlader de spor - og her er de.

Anbefalet til dig