Mette Frederiksen er nemlig yderst aktiv på både Instagram og Facebook.
Kære alle sammen
Nu sender hun er meget ærlig besked til det danske folk.
I beskeden starter hun med at annoncere den til os, og samtidig slår hun fast, at hun gerne vil være hudløs ærlig overfor os alle.
Sværere at åbne end at lukke
”Det er endnu sværere at finde ud af, hvordan vi klogest genåbner Danmark, end det var resolut at beslutte at lukke vores samfund ned. Det er svært. Der findes ikke en rigtig strategi. Der findes ikke en manual. Men lad os holde fast i det allervigtigste. Den måde, vi indtil nu har valgt at håndtere Corona på i Danmark, ser ud til at virke. Vi har indtil nu undgået det mareridt, vi har set i andre lande. Vi har sygdommen på et niveau nu, hvor vi kan håndtere det. Tak for det! Det er jo ganske enkelt kun lykkedes takket være den indsats, vi har ydet hver for sig. Og i fællesskab,” skriver Mette Frederiksen på Facebook.
Hun beskriver herefter tallene som stabile, og forklarer, at Danmark nu er et af de få lande, der faktisk kan gå i gang med en kontrolleret åbning. Men det skal stadig foregå klogt, ansvarligt og balanceret.
Du kan læse hele Mette Fredriksens Facebook-opslag her.
Vi kan sætte alt over styr
Mette Frederiksen forklarer i Facebook-opslaget, at hvis vi åbner for meget op, så risikerer vi at sætte alt det, vi har vundet siden marts, over styr. Hun forklarer, at hun ikke kan stå inde for at sætte det hele over styr:
”Det kan jeg ikke forsvare, hvad angår smitterisikoen. Men det vil også være dårligt for virksomheder og for økonomien. Det er ikke en stop-and-go politik, der er behov for i Danmark. Vi skal gøre det her forsigtigt. Og på baggrund af den rådgivning, vi har fået, er det vurderingen, at vi skal starte med børnene. Men ikke en masse mere end det,” skriver hun.
Lukket mindre ned end andre lande
I første omgang har Danmark ikke været lukket så meget ned som andre lande. Hvor der for eksempelt har være udgangsforbud og folk ikke har kunne tage på arbejde.
Mette Frederiksen slår i opslaget fast, at det er godt at folk kommer på arbejde, fordi at vi skal holde hjulene i gang. Men samtidigt skal det være sundhedsmæssigt forsvarligt. Og det samme skal den nye hverdag i dagtilbud og skoler være.
”Bliver det svært? Ja! Og jeg ved, at nogle forældre er utrygge. Vi må hjælpe hinanden med at sikre, at sundhedsretningslinierne bliver efterlevet. Og være tålmodige. Det her er en svær øvelse. Jeg vil gerne takke alle jer, der klør på lige nu. Som gør alt hvad I kan for, at vi får det her til at lykkes. Vi har brug for gåpåmod og fleksibilitet,” skriver Mette Frederiksen.
Mega svært for nogen virksomheder
Mette Frederiksen husker også de virksomheder, som er lukket ned i opslaget, og gør opmærksom på, at hun er klar over, at de har det det svært.
Hun er også klar over, at nogen kan finde det underligt, at børn kan komme i skole, men frisøren ikke klippe.
Til det har Mette Fredriksen kun et kort svar, som er at vi ikke kan sætte alt i gang på en gang. Og at i må gøre det mere tålmodigt, end hvad vi har lyst til.
”Og guderne skal vide, at der ikke er noget, jeg hellere ville, end at åbne alt op nu. Også af hensyn til den lille erhvervsdrivende. Men vi risikerer at skade jeres virksomheds økonomi endnu hårdere,” skriver Mette Frederiksen.
Håb I maj
Mette Frederiksen håber til gengæld, at der i næste fase i maj kan åbnes for disse virksomheder, men slår også fast, at alt afhænger af vores adfærd som samfund.
Hun er heller ikke glad for at bede en hel befolkning om at lade være med at kramme hinanden, men hun gør det af en vigtig grund.
”Eneste grund til, at jeg gør det, er for at redde liv, hindre at sundhedsvæsenet braser sammen, i respekt for de sosu’er og sygeplejersker der lige nu knokler med patienterne, og for at få danske virksomheder, lønmodtagere og dansk økonomi så godt igennem den her krise som overhovedet muligt. Og derfor er budskabet stadig det samme: Hold sammen – hver for sig.
Tak til jer alle sammen for en kæmpe indsats <3,” slutter Mette Frederiksen af i sit Facebook-opslag.