Mette Frederiksen med besked til alle

Nyheder
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nu lyder der en besked fra statsministeren.

Lige nu læser andre også

I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag - og det er bestemt ikke gået vores statsminister forbi. 

Derfor sender hun nu en hilsen, hvor hun også sender tanker til kvinderne i Ukraine. Her plejer dagen nemlig at være en helligdag, men situationen er jo - som bekendt - langt fra normal i Ukraine. 

På Facebook ønsker statsministeren derfor alle en glædelig kampdag. 

"I dag er det Kvindernes International Kampdag. Normalt er det en helligdag i Ukraine, hvor man hylder kvinderne og fejrer dem med blomster. I år bliver de ukrainske kvinder desværre ikke fejret på samme måde, som de plejer – og som de fortjener," lyder det fra statsministeren, som fortsætter: 

"I stedet kæmper de lige nu en brav kamp for deres land og deres frihed. Og hverken de ukrainske kvinder eller mænd må være i tvivl om vores stærke støtte." 

Vigtige værdier

Statsministeren nævner også, at dagen i dag markerer nogle af de vigtigste værdier vores samfund bygger på.

"Dagen i dag markerer nogle af de vigtigste værdier, som vi bygger vores samfund på. Lighed, retfærdighed og selvstændighed. Og er der én ting som ukrainernes modige kamp skal minde os om. Så er det, hvor meget vi har at kæmpe for. Det gælder i Europa, i verden. Og det gælder herhjemme," lyder det fra Mette Frederiksen. 

Mette Frederiksen nævner også flere af de steder, hvor kvindekampen udspiller sig:

"Kvindekampen favner hele vores samfund. Den kæmpes i toppen af erhvervslivet, på arbejdsmarkedet, på nettet, i nattelivet – og nogle steder bag lukkede døre i hjemmet og på pigeværelset. Jeg har en god dag foran mig, hvor jeg skal mødes med flere af de kvinder, der lige nu kæmper hver sin vigtige kamp," lyder det. 

Til slut ønsker statsministeren alle en rigtig god kampdag og slår fast, at ingen kvinder skal frarøves sin frihed blot på grund af deres køn.

"Fælles for dem alle er, at vi aldrig skal acceptere, at kvinder frarøves deres frihed og muligheder på grund af deres køn," slutter Mette Frederiksen. 

Du kan se hele opslaget herunder:

 

Anbefalet til dig