Mette Frederiksen med positiv udmelding

11/08/2020

Sarah Steenfeldt

På trods af det stigende antal smittede, havde statsministeren en positiv udmelding i går aftes. Foto: Shutterstock.com
På trods af at det lige nu stiger med antallet af smittede med coronavirus, så havde statsministeren en positiv udmelding, da hun i går aftes var i GO’ Aften LIVE.

Mest læste i dag

Lige nu hører vi dagligt om mange nye smittetilfælde - og især i Aarhus er der lige nu en høj stigning i smittede med coronavirus. Det har blandt andet betydet at der er blevet indført krav om mundbind i alt offentlig transport, nu ikke kun i Aarhus, men også i en række andre danske byer. 

Derudover er flere skoler også begyndt at indføre krav om mundbind.  

Men på trods af at der lige nu er en stor stigning i antallet af smittede og at smittetrykket er på 1,4 - så mener statsministeren ikke at det bliver nødvendigt med en ny nedlukning af Danmark, det skriver TV 2. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) fortalte sent mandag eftermiddag i interview med GO’ Aften LIVE at det ikke bliver nødvendigt med en ny nedlukning af Danmark.  

“Vi vil gøre rigtig meget og gå langt for at undgå en generel nedlukning af Danmark – det er ganske enkelt for dyrt for dansk økonomi og dermed for danske arbejdspladser. Det er i øvrigt heller ikke nødvendigt,” sagde hun. 

Hun fortæller også at selvom at coronavirussen lige nu er blusset op igen, så befinder vi os slet ikke i en situation som minder om den, vi befandt os i, tilbage i marts måned. 

Statsministeren fortæller at det på daværende tidspunkt (i marts Red.) var nødvendigt at få lukket hele landet ned, så situationen kunne komme under kontrol - men at vi nu kan nøjes med at lave lokale tiltag. Således at så længe de lokale tiltag virker, så vil det ikke blive nødvendigt at lave en nedlukning af hele landet.

Vigtigt at få styr på smittekæderne

En vigtig brik i bekæmpelsen af coronavirus er at få styr på smittekæderne, et af værktøjerne til dette er appen ‘smittestop’. Formålet med appen er at man nemt kan orientere folk man har været i kontakt med, hvis man skulle gå hen og blive smittet med coronavirus. Ligeledes kan man selv få besked, hvis nogle man har været i kontakt med, skulle være smittet. 

Statsministeren opfordrede derfor også under interviewet til at danskerne downloader appen, for at gøre smittesporingen nemmere og dermed få styr på smittekæderne.

Mette Frederiksen påpegede også under interviewet at danskerne lige nu er tættere på et generelt krav om at skulle bære mundbind, end vi nogensinde har været før. Derfor bør vi forberede os på at det kan blive en realitet.

 

 

Anbefalet til dig