Mette Frederiksen melder ud: Mit hjerte bløder

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen reagerer på de triste nyheder.

Mest læste i dag

Statsminister Mette Frederiksen (S) har kommenteret de forfærdelige billeder, der stammer fra byen Butja i Ukraine, som nu er blevet befriet, efter de russiske styrker forlod den.

Billederne viser, at de civile, der er blevet dræbt - mange af dem ved at blive skudt i baghovedet - er blevet smidt i vejkanten.

Billederne viser også, at mange af dem har været bagbundet eller fået ansigtet dækket til.

Det er billeder, som folk altid vil huske, men ikke har lyst til at huske.

"Du har sikkert ligesom jeg set billederne fra Butja i Ukraine. Drab på civile. Billeder, jeg altid vil huske. Putins forbrydelser er hjerteskærende, brutale og må aldrig blive glemt," skriver Mette Frederiksen indledningsvist i sit opslag på Facebook.

"Mit hjerte græder for Ukraine, og jeg er meget taknemmelig over den store opbakning i Danmark til vores fortsatte støtte til Ukraine."

Mette Frederiksen er den seneste af en lang række europæiske regeringschefer, der har reageret på billederne.

De har tilsvarende fordømt det, de mener er krigsforbrydelser.

Det har blandt andet Boris Johnson, som nu har bebudet, at han vil tilføre en større militær støtte til Ukraine samt stå for at indføre flere sanktioner.

Rusland afviser at have stået bag drabene i Butja.

Anbefalet til dig