Regeringen ser på coronasituationen med stigende bekymring.
Sådan lyder det fra Mette Frederiksen på dagens spørgetime.
Det er den nye variant Omikron, der er årsagen til bekymringen.
“Det går uhyggeligt hurtigt. Derfor skrues der nu yderligere op for vaccinationsindsatsen,” siger Mette Frederiksen.
Målet er, at en halv million danskere om ugen skal kunne vaccineres fra næste uge.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix.
Derudover overvejes det, om der er behov for yderligere tiltag, melder Mette Frederiksen på dagens spørgetime, hvor hun også nævner “muligheden for at opdatere coronapasset med det tredje stik.”
Omikron-smitte fra julefrokost spreder sig
Det er også Omikron-smitte fra en julefrokost lørdag 27. november i Viborgområdet, der forgrener sig til flere udbrud i Jylland, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.
Foto: Jens Thaysen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.
Den smitte med Omikron-variant, der startede ved en julefrokost med 150 personer i Viborg-området, har nu spredt sig til tre ungdomsuddannelser i Viborg. Der er tale om Viborg Katedralskole, Midtbyens Gymnasium og Viborg Gymnasium.
Vi kan konstatere, at smitten kan spores tilbage til samme smittekilde, og dermed er der sammenfald mellem smitten til julefrokosten, Martin Jensen-koncerten i Aalborg og udbrud på de tre ungdomsuddannelser. Og vi kan konstatere, at det er gået meget hurtigt," siger Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, i en pressemeddelelse.