Alberte Clausen
Eksperter advarer om, at hendes hårde linje kan gøre Danmark mere sårbart.
Mens Københavns gader er afspærret, og Europas ledere samles til topmøde på Christiansborg, står Mette Frederiksen midt i en debat, der bliver stadig mere ubehagelig for hende.
Statsministerens hårde ord mod Rusland og løftet om et “paradigmeskifte” i dansk forsvarspolitik skaber ikke kun respekt i Vesten – men også frygt for, at Danmark er ved at male en skydeskive på egen ryg.
Sådan skriver B.T.
Skifte med slagkraft
Siden pressemødet 17. september, hvor regeringen meldte ud, at Danmark vil anskaffe langtrækkende præcisionsvåben, er temperaturen steget.
Flere forskere vurderer, at den danske linje – sammen med en usædvanligt skarp stemmeføring – gør os mere synlige for Moskva.
De peger på, at støtten til Ukraine ligger helt i top, og at signalerne fra København læses som villighed til at tage konfrontationen på sig.
På Slotsholmen forhandles der samtidig om et stærkere europæisk forsvar og yderligere støtte til Ukraine.
Den dagsorden er i tråd med statsministerens kurs, men den øger også opmærksomheden om Danmarks rolle, hvis spændingerne skærpes.
Advarsel fra analytikerne
Blandt de tydeligste advarsler lyder det fra seniorforskere, at retorik og kapaciteter hænger sammen: Jo mere offensiv profil, jo større sandsynlighed for at blive kategoriseret som et højt prioriteret mål, hvis krisen eskalerer.
Som Hans Mouritzen formulerer det ifølge B.T.:
Men der er ikke tvivl om, at vi gør os til bombemål med sådan en retorik. Hvis der bliver krig – og det tror jeg ikke, der bliver – men hvis der gør, så vil vi blive ramt i krigens allerførste fase.
Regeringen afviser den læsning.
Socialdemokratiet fremhæver, at de planlagte våben allerede findes i flere europæiske landes arsenaler, og at Danmarks sikkerhed bygges gennem afskrækkelse i NATO – ikke ved at indrette sig efter russiske røde linjer.
Pointen fra Christiansborg er, at styrke skaber ro, fordi modstanderen ved, at prisen for aggression bliver høj.
Mens kolonner af sortlakerede biler glider ind og ud af borggården, er balancenakten tydelig: Danmark vil stå fast – men uden at gøre sig unødigt sårbar.
Det bliver et pejlemærke for de beslutninger, der nu træffes bag de tunge døre på Christiansborg.
