Mette Frederiksen reagerer

Nyheder
Foto: Shutterstock
Statsminister Mette Frederiksen har – ligesom mange andre danskere – fuldt med i OL, og nu reagerer hun på håndboldherrernes semifinalesejr

Lige nu læser andre også

Danmark sikrede sig en plads i OL-finalen i håndbold, da de tidligere i dag besejrede Spanien med resultatet 27-23. Lørdag går de derfor på banen, hvor de henter den niende danske medalje hjem ved dette OL. Det store spørgsmål er, om det bliver en guld- eller sølvmedalje.

I finalen skal de danske håndboldherrer møde Frankrig, som de også mødte i finalen ved OL i Rio de Janeiro i 2016. Her løb de også med sejren, hvorfor de får muligheden for at forsvare titlen på lørdag.

Som så mange andre danskere, så statsminister Mette Frederiksen også med, da Danmark besejrede Spanien i semifinalen. Det har nu afsløret i et opslag på Facebook, hvor hun kalder det en 'flot og lidt for nervepirrende sejr'.

"Sådan Danmark," starter Mette Frederiksen sit opslag, hvilket er efterfulgt af et dansk flag. Herefter roser hun de danske håndboldherrer for den flotte sejr:

"Flot og lidt for nervepirrende sejr over Spanien. Nu videre til OL-finalen," fortsætter hun, og antyder dermed, at hun også vil følge med, når de spiller mod Frankrig på lørdag.

Det er dog ikke kun de danske håndboldherrer, der har gjort det fremragende ved dette års OL i Tokyo. Derfor er der også andre danske atleter, der har fået spalteplads i Mette Frederiksens opslag på Facebook.

"Også stort tillykke til banelandsholdet med en flot sølvmedalje i går," skriver statsministeren.

Det danske banelandshold tog i går en sølvmedalje med hjem fra OL, da de tabte til Italien i finalen. Det var dog en tæt duel, da italienerne formåede at klemme sig ind kun 0,166 sekund før danskerne.

Det er ikke kun i holdsportsgrenene, at det er gået godt for Danmark de seneste dage i OL. Det er også gået rigtig godt for Emma Aastrand, der har sikret sig to bronzemedaljer i enerkajak, hvilket statsministeren også roser hende for.

"Og til Emma Aastrand, der har hevet hele to bronzemedaljer hjem i enerkajak," runder Mette Frederiksen sit opslag af.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig