Mette Frederiksen reagerer: "Jeg skriver alt det her på en svær baggrund"

Nyheder
Foto: Shutterstock
Særligt en ting er afgørende, hvis vi skal sikkert gennem coronakrisen, fortæller statsminister Mette Frederiksen (S).

Lige nu læser andre også

Mandag udtaler statsminister Mette Frederiksen (S) sig i et opslag på Facebook. 
Baggrunden for opslaget er coronakrisen, der har kostet både liv og arbejdspladser i løbet af det seneste år, hvor langt de fleste lande i verden har måtte kæmpe med virussen.    Mette Frederiksen indleder sit opslag med at sende en tak til erhvervslivet i Danmark. Det sker af en særlig grund, forklarer hun.    "Vi har nu igennem snart et år kæmpet med og mod Corona’en. Meget er lykkes. Ikke mindst på grund af et godt samarbejde mellem det offentlige og det private Danmark. Det gælder eksempelvis produktion af håndsprit, anskaffelse af værnemidler og test," skriver Mette Frederiksen.    Statsministeren lægger op til endnu mere samarbejde i den kommende tid, hvor et kæmpe arbejde venter sundhedsmyndighederne, når alle de danskere, der takker ja til corona-vaccinen, skal stikkes to gange. Her vil statsministeren gerne samarbejde mere med det private erhvervsliv. 

Mellen

Det fortæller statsministeren videre i osplaget.    "Nu får vi behov for et endnu stærkere samarbejde. Danmark er kommet godt fra start med at vaccinere. Men endnu modtager vi kun relativt få doser om ugen. Desværre," skriver Mette Frederiksen - og fortsætter: 
"Den dag, hvor vi modtager mange flere doser, skal der hurtigt vaccineres mange tusinde danskere. Hver dag. Her vil regeringen indbyde det offentlige og det private til et tæt samarbejde. Logistik, distribution og eventuelt også selve det at give vaccinen"   "Intet må forsinke os. Slet ikke unødvendige barrierer. Derfor vil regeringen invitere til et tæt samarbejde og håber, at den danske model igen viser sit værd."   Det er især den britiske corona-variant, der bekymrer statsministeren, afslører hun.    "Jeg skriver alt det her på en svær baggrund. Den britiske mutation risikerer at underminere den danske epidemikontrol. Det er fuldstændig afgørende, at vi virkelig bekæmper smitten i den kommende tid," afslutter statsminister Mette Frederiksen sit opslag på Facebook. 

Anbefalet til dig