"Jeg bakker op! Det er vel egentlig ret enkelt. Sexchikane er forkert,"
Sådan indleder statsminister Mette Frederiksen (S) et opslag på sin Facebook. Statsministeren reagerer nu på den debat om sexchikane, der har kørt i Danmark siden tv-vært Sofie Linde italesatte emnet, da hun var vært for Zulu Comedy Galla. I opslaget udtrykker statsministeren sin støtte, men det har endt med at bringe hende i strid modvind.
"Udtryk for en kultur mange af os ønsker endeligt at forkaste. Uforeneligt med det samfund, vi ønsker at være. Jeg bakker op om alle de kvinder, der nu siger fra. De mænd, der giver deres støtte," skriver statsministeren, inden hun fortsætter: "Jeg bakker op om jer, der står frem og fortæller om egne oplevelser. Jer, der har haft de samme oplevelser, og som ikke ønsker at fortælle om dem. Sofie der går op på den store scene. Jer, der skriver under. Jer, der nikker i det stille. Jeg bakker op."
Udsættes for kritik
Opslaget fortsætter med, at statsministeren tager skarp afstand fra sexchikane, som hun kalder "magtmisbrug".
"Det gør jeg, fordi sexchikane er magtmisbrug. Fordi det reproducerer gamle magtstrukturer, og fordi det grundlæggende bare er forkert – uanset om det er i mediebranchen eller på en hvilken som helst anden arbejdsplads. Så derfor; skab arbejdspladser og organisationer, hvor der er ligeværdige relationer mellem mennesker. Og tag et opgør med alt det modsatte."
I kommentarfeltet under opslaget er statsministerens mange følgere dog ikke helt på linje med hende. Ganske kort efter at opslaget var blevet offetnliggjort, begyndte en krads kritik at strømme ind.
Glemmer at nævne en ting
Statsministerens følgere kritiserer særligt statsministeren for, at hun bakker op om sexchikane, men at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sidder i hendes regering. I 2008 var Kofod involveret i en meget offentlig sag, hvor han som 34-årig og udenrigsordfører for Socialdemokratiet havde sex med en 15-årig pige, der var medlem af partiets ungdomsorganisation DSU. Mange af de følgere der har kommenteret kritiserer netop dette.
"Var det en 'ligeværdig relation mellem mennesker', da 34-årige Jeppe Kofod tog den 15 åriges mødom," spørger en af statsministerens følgere.
Opslaget har i skrivende stund modtaget 1,1 tusind kommentarer. Du kan se det lige herunder: