Mette Frederiksen siger farvel

Nyheder
Foto: Shutterstock
Nu reagerer statsministeren på nyheden om, at Poul Schlüter er afgået ved døden.

Lige nu læser andre også

Statsminister Mette Frederiksen (S) har nu offentliggjort et mindeord om tidligere statsminister Poul Schlüter (K). Fredag kom det frem, at den forhenværende statsminister er afgået ved døden.    Tidligere på dagen gik Konservatives hjemmeside i sort. Her blev nyheden om den tidligere partiformands død overbragt i en personlig skrivelse fra partiets nuværende formand Søren Pape Poulsen (S).    Nu reagerer stastsministeren også på nyheden om, at Poul Schlüter er sovet stille ind. 
”Det er med stor sorg, at jeg i dag har modtaget meddelelsen om, at tidligere statsminister Poul Schlüter er død. I dag går mine tanker til familien," skriver Mette Frederiksen.

Store udfordring

Statsministeren hæfter sig ved, at Poul Schlüter var statsminister i et årti med store udfordringer.   "Poul Schlüter var en særdeles respekteret og en dygtig politiker, der brændte for Danmark. I et årti med store og svære beslutninger vil han blandt andet blive husket for den pragmatisme, som på tværs af partier kunne skabe alliancer og resultater for Danmark. Arbejdsmarkedspensionerne for at nævne noget af det helt afgørende."

"Poul Schlüter var en folkekær politiker, godt og charmerende selskab. Altid med et glimt i øjet og i øvrigt en fremragende kommunikator," slår statsminister Mette Frederiksen fast.

"Han var en politiker og et menneske, som har sat aftryk i danskernes liv og vores fælles historie. Han var en stor politisk begavelse. Og formåede da også at blive den længst siddende statsminister siden 2. verdenskrig."   Afslutningsvis skriver statsministeren:

"Æret være hans minde"

Anbefalet til dig