De seneste par dage har en video vakt hed debat i Danmark.
Videoen viser, hvordan en familie med to små børn bliver overfuset af en mand på baggrund af, at familien har anden etnisk herkomst. Videoen har fået skarpe reaktioner fra både højre og venstre.
Nu får den også statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne. Det sker i et kortfattet opslag på Facebook, hvor statsministeren giver sin ærlige mening om videoen til kende.
Nu får den også statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne. Det sker i et kortfattet opslag på Facebook, hvor statsministeren giver sin ærlige mening om videoen til kende.
Alle har et ansvar
Mette Frederiksen har også set videoen, og hun tager skarp afstand fra den.
"I går så jeg en video her på de sociale medier. Måske har I også set den," skriver statsminister Mette Frederiksen, inden hun fortsætter:
"I videoen bliver en familie verbalt overfaldet. Forældre og to små børn må helt urimeligt lægge ører til ubehagelige og racistiske ord på grund af deres hudfarve. Det gjorde indtryk." Afslutningsvis understreger statsministeren, at hun mener, alle borgere i Danmark har et ansvar for at sige fra. "Familien havde modet til at sige fra i situationen. Vi har alle et ansvar for at sige fra - overfor racisme, had og diskrimination. Det hører ikke hjemme i Danmark," slår statsminister Mette Frederiksen fast i opslaget.