Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser den 1.-2. november til Glasgow i Skotland. Det fortæller statsministeriet mandag. Her deltager hun i World Leaders Summit på COP26 sammen med en stor del af verdens stats- og regeringsledere
Topmødet har et særligt mål, understreger Statsministeriet
"På klimatopmødet har FN og COP-formandskabet lagt op til, at verdens ledere forpligter sig til en væsentlig reduktion af den globale CO2-udledning og en ambitiøs implementering af Parisaftalen"
Den største udfordring
I forbindelse med sin afrejse til klimatopmødet sætter statsminister Mette Frederiksen ord på, hvor hun mener at netop klimaet er vigtigt
”Klimaet er vores vigtigste og største udfordring. Det er nu, vi skal handle, og nu vi sammen skal levere. Det globale ambitionsniveau skal op. IPCC-rapporten viser med al tydelighed, at verden langt fra har gjort nok for at begrænse klimakrisen,” udtaler Mette Frederiksen - og fortsætter:
”Danmark er et grønt foregangsland, og derfor har vi en forpligtelse til at inspirere resten af verden og særligt de lande, der udleder mest. Vi skal vise vejen til en effektiv og realiserbar grøn omstilling, hvor vækst og lavere CO2-udledninger går hånd i hånd. Vi er i Danmark klar til at gøre vores del. Men alle skal bidrage langt mere. Det er ikke en mulighed at lade være.”
COP26 finder sted fra d. 1.-12. november