Mette Frederiksens slettede mink-sms'er kan ikke genskabes

Nyheder
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Justitsministeriet bekræfter, at det ikke har været muligt at genskabe de slettede sms'er fra Mette Frederiksens (S) telefon.

Lige nu læser andre også

Justitsministeriet bekræfter i en pressemeddelelse, at det har vist sig ikke at være muligt at genskabe de slettede sms'er i minksagen. 

Pressemeddelelsen udsendes således dagen efter kommunalvalget, hvor Socialdemokratiet har vist sig at være gået tilbage i store dele af landet, herunder i de store byer, hvilket flere tilskriver sagen om de slettede sms'er.

I pressemeddelelsen fremgår det således, at det "desværre ikke har været muligt at genskabe SMS-beskeder fra den relevante periode fra statsministerens eller ansatte i Statsministeriets enheder". 

"Det er kun i regeringens interesse at få kastet lys over denne sag, og derfor tog vi også det helt ekstraordinære skridt at bede politiets teknikere om at forsøge at genskabe sms’erne." 

"Det er desværre ikke lykkedes i det omfang, vi havde håbet," siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i pressemeddelelsen.

Ministeriet fortæller endvidere, at det dog har været muligt at genskabe nogle af de slettede sms'er fra Justitsministeriets departementschefers enheder.

Arbejde var færdigt 12. november 

Politiet blev i forbindelse med sagen sat i gang med at genskabe de slettede sms'er. 

Dette var de færdige med den 12. november, hvorefter man overdragede resultatet til Justitsministeriet, som opbevarede det i sikre konvolutter "indtil den videre proces for gennemgang og udlevering af eventuelt genskabte SMS-beskeder kunne aftales med Minkkommissionen". 

"Justitsministeriet har opbevaret kuverterne på vegne af statsministeren og de øvrige personer, siden politiets teknikere blev færdige med undersøgelserne."

"Justitsministeriet har således ikke haft adgang til materialet i denne periode," lyder det fra Nick Hækkerup i pressemeddelelsen.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig