I maj tidligere i år blev Socialdemokraten Mette Gjerskov sygmeldt og tog orlov fra Folketinget, efter flere år med alvorlige smerter som følge af nervebetændelse.
– Jeg har døjet med alvorlige smerter i nogle år – det var derfor jeg blev sygemeldt sidste år for at blive udredt. Det har vist sig, at årsagen er omfattende nervebetændelse, lød forklaringen dengang fra socialdemokraten, der også lå sygemeldt fra september2021 til maj-2022.
Nu kan familien til politikeren desværre bringe den triste nyhed om hendes dødsfald til Ritzau, skriver B.T.
‘Det er med stor sorg vi må meddele at Mette Gjerskov, vores elskede familiemedlem, datter og søster døde i går efter lang tids sygdom. Vi vil mindes hende for hendes kærlighed, sociale engagement, redelighed og mod,’ udtaler familien til den afdøde politiker.
I hendes lange tid i dansk politik nåede Gjerskov blandt andet være minister for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 2011 til 2013, samt i en periode at være formand for Europaudvalget, foruden at være næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe.
Mette blev 56 år gammel. Vi fra redaktionen sender vores varmeste tanker til familie og venner af den tidligere socialdemokrat.