Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Mia Wagner ønsker af helbredsmæssige årsager at udtræde af regeringen. Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Statsministeren har indstillet til Hendes Majestæt Dronningen, at medlem af Folketinget Marie Bjerre udnævnes til digitaliseringsminister og minister for ligestilling.
Samtidig vil økonomiminister Stephanie Lose ophøre som fungerende digitaliseringsminister og minister for ligestilling.
Statsministeren præsenterer den nye minister for Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte kl. 9.15. Der vil efterfølgende være et kort doorstep på Amalienborg Slotsplads.
En opdateret statsrådsrækkefølge kan findes her.
Henset til Mia Wagners helbredsmæssige situation vil der ikke blive gennemført afskedsaudiens for den afgående minister eller overdragelsesforretning i ministeriet.
Mia Wagner havde ellers set frem til sin nye stilling som Digitaliserings- og Ligestillingsminister for Venstre, begge områder Mia Wagner har beskæftiget sig med gennem sin karriere som erhvervs og karrierekvinde - et samarbejde som Venstre havde store forventninger til.
Vi ønsker fra redaktionen god bedring til Mia og håber hun snart er ovenpå igen.