Michael er lagt ned af klager over sin lakridsjulekalender: Nu får kunderne en særlig kompensation

Af: Lucas Andreas

|

18/12/2024

Nyheder
Foto: Facebook / Bagsværd Lakrids
Michael Kornbech Larsen er brand ærgerlig over udviklingen.

Lige nu læser andre også

For mange er det en daglig glæde at åbne lågen i deres julekalender, men for tusindvis af kunder hos Bagsværd Lakrids har det i år været alt andet end en fornøjelse.

Julekalenderen, der skulle sprede smil og sød lakridsglæde, har i stedet udløst en bølge af frustration og klager.

Bagsværd Lakrids’ direktør, Morten Kornbech Larsen, har nu reageret med en offentlig undskyldning i en video på virksomhedens Facebook-side.

”Det er simpelthen ikke godt nok,” lyder det ærligt fra direktøren, der samtidig kalder kundernes klager for ”berettigede.”

Problemet ligger på ingen måde i julekalenderens smag, men i stedet i julekalenderens konstruktion, hvor det har været en kamp at få lågerne åbnet.

Frustrerede kunder har delt billeder og kommentarer på sociale medier, hvor knive og andre skarpe genstande har været nødvendige hjælpemidler.

Værre endnu – i mange tilfælde er lakridserne faldet ned i bunden af kalenderen, og forventningen bag lågen er blevet til en tom oplevelse.

”Det er til at tude over simpelthen. Nogle er rasende, og nogle er søde og klager. Nu vil jeg gerne lave en udmelding, for min sekretær kan næsten ikke klare mere,” udtaler Morten Kornbech Larsen til TV 2 Kosmopol.

Han bekræfter, at klagerne er væltet ind både telefonisk og digitalt.

Som en konsekvens lover Bagsværd Lakrids nu kompensation til de mange utilfredse kunder. Frem til 15. januar kan kalenderens ejere henvende sig hos forhandleren, hvor den er købt, eller direkte hos Bagsværd Lakrids for at få en plade lakrids efter eget valg – mod aflevering af låge nummer 24.

Bagsværd Lakrids understreger afslutningsvis, at fejlen udelukkende gælder julekalenderen. Adventskalenderen, der også er på markedet, fungerer uden problemer.

Samtidig forsikrer Morten Kornbech Larsen, at de har skiftet papleverandør for at sikre en gnidningsfri oplevelse i fremtiden.

Anbefalet til dig