Midt i de alvorlige anklager: Martin Brygmann skovler penge ind

Af: Lucas Andreas

|

26/06/2024

Nyheder
Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Martin Brygmann har grundet DR-dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen' stået i midten af en større shitstorm.

Mest læste i dag

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at Martin Brygmann er havnet midt i en kæmpe shitstorm, efter DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen" er kommet på gaden.

Konsekvenserne af dokumentaren var så store, at Martin Brygmann hurtigt meldte ud, at han aflyser alle planlagte shows.

Shitstormen og aflysningerne betyder dog ikke, at Martin Brygmann ikke kan stille mad på bordet derhjemme.

Midt i turbulensen fra de alvorlige anklager mod hans person, viser Martin Brygmanns virksomhed nemlig imponerende økonomiske resultater. 

Det nyeste regnskab for Martin Brygmanns selskab, Vimmer ApS, viser en positiv udvikling i 2023.

Selskabet præsenterede en bruttofortjeneste på 915.707 kroner og et overskud før skat på 235.172 kroner.

Dette er en markant forbedring sammenlignet med 2022, hvor bruttofortjenesten var 1.137.868 kroner, men resultatet før skat endte med et underskud på 239.173 kroner.

Det skriver Ekstra Bladet

Vimmer ApS har også oplevet en stigning i egenkapitalen, som voksede fra 889.190 kroner i 2022 til 1.071.410 kroner i 2023. 

Alvorlige anklager

På trods af de økonomiske succeser i virksomheden, står Martin Brygmann personligt over for alvorlige anklager. 

DR-dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen' har bragt hans navn i søgelyset med påstande om grænseoverskridende adfærd. 

Martin Brygmann har selv reageret kraftigt på dokumentaren og afviser anklagerne. I et Facebook-opslag beskriver han dokumentaren som værende fyldt med 'alvorlige faktuelle fejl og direkte manipulation'. Han udtrykker sin forfærdelse over dokumentarens vinkel og understreger, at han aldrig har ønsket at gøre nogen utrygge.

Som en konsekvens af den negative omtale har Martin Brygmann aflyst alle sine planlagte optrædener de kommende måneder og er blevet fjernet fra flere bookingbureauers hjemmesider.

Anbefalet til dig