Midt i spekulationer: Nu er der glædeligt nyt for Jonas Vingegaard

Nyheder
Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Danskeren har god grund til at smile.

Lige nu læser andre også

På trods af, at Jonas Vingegaard er blandt de allerbedste cykelryttere i verden, så kan han alligevel ikke løfte hele verden på sine egne skuldre.

Den danske stjerne ved godt, at han er afhængig af, at han har nogle af de bedste hjælperyttere ved sin side.

Derfor har han også altid været hurtig til at rose sine holdkammerater, når han har opnået den ene triumf efter den anden. Og nu ser det ud til, at han måske skal rose en anden stor stjerne i næste sæson.

Ifølge den belgiske avis Het Laatste Nieuws er Visma - Lease a Bike nemlig i fuld gang med at forstærke holdet til næste år. Som følge af dette har de været i dialog med Simon Yates, og ifølge den belgiske avis er et skifte meget tæt på at være på plads.

Sidste år var han en af de ryttere, der forsøgte at forhindre Vingegaards succes i Tour de France. Det havde han dog ikke den store succes med. Til gengæld kan han næste år være med til at hjælpe danskerne til triumf, da han ikke forlænger sin kontrakt med Jayco-AIUla-holdet.

Det betyder, at han kan skifte frit til et andet hold efter denne sæson. Sandsynligvis er der flere hold, der er klar til at give ham en kontrakt, men skal man tro Het Laatste Nieuws, så er hans valg allerede faldet på Visma - Lease a Bike.

At han skal køre som hjælperytter for Vingegaard ser han dog ikke som et problem. Faktisk er han ifølge den belgiske avis på udkig efter et hold, hvor han ikke behøver at være den store stjerne. Hos Visma kan han læne sig op ad ryttere som Vingegaard eller Wout van Aert.

Dermed kan han ende med at indtage en rolle, der minder en del om den, som hans bror Adam Yates har hos UAE Team Emirates, hvor Tadej Pogacar er den helt store rolle.

Anbefalet til dig