Midttrafik: Flere ændringer for busser og letbane på søndag

Af: Thea Andersen

|

19/01/2024

Nyheder
Foto: PR Midttrafik
Foto: PR Midttrafik
Lad bilen stå og hop på enten bus eller letbane på søndag 21. januar, når den kongelige familie besøger Aarhus og deltager i festgudstjenesten i Aarhus Domkirke. Midttrafik indsætter ekstra afgange på både bybusser og letbane i tidsrummet kl. 10.00 – 18.00. Der vil dog også være ruteændringer og aflyste afgange for at give plads til den kongelige families kortege fra Marselisborg Slot til Aarhus Domkirke.

Lige nu læser andre også

Midttrafik anbefaler, at man bruger Midttrafik live eller Rejseplanen til at orientere sig om, hvornår og hvordan bus eller letbane kører.

Det skriver trafikselskabet i en pressemeddelelse.

Her er et hurtigt overblik over ændringerne for bus og letbane på søndag:

Ekstra busser 
Der er formentlig rigtig mange mennesker, der gerne vil overvære den festlige begivenhed. Derfor sætter vi ekstra busser ind på følgende ruter i tidsrummet kl. 10.00 - 18.00:

1A - 2A - 3A - 4A - 5A - 11 - 12 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18

Ekstra afgange på letbanen
Letbanen kører oftere end normalt, så der er en afgang hver halve time mellem Odder - Aarhus H og Ryomgård - Aarhus H i tidsrummet kl. 10.00 til 16.15.  Se særkøreplanerne for Letbanen her

Ruteændringer 
Det royale besøg betyder også, at det er nødvendigt at ændre ruterne for en række busser.

Det gælder følgende busser i tidsrummet kl. 10.00 - 18.00:

Bybusser: 1A - 2A - 3A - 4A - 5A - 11 - 12 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18

Regionalbusser: 100 - 113 - 114 - 118 - 124 - 200 - 912X - 925X

Aflysninger 
Vi er desværre nødt til at aflyse afgangene på linje 23 i tidsrummet kl. 10.00 og 18.00. 

Hvad med billetten?
Midttrafik har en dagsbillet, som du kan købe i Midttrafik app eller på Midttrafik webshop. Dagsbilletten giver fri rejse i hele Aarhus Kommune den dag, man køber billetten. Den koster 49 kr. og man kan medtage to børn under 12 år.

Det samme gælder dagsbilletten med fri rejse i hele Region Midtjylland, der koster 98 kr.

I Midttrafik app kan man også købe enkeltbilletter med MobilePay, Apple Pay og alle betalingskort.

Anbefalet til dig