Mikkel Beha Erichsen afslører: Sådan håber jeg at mine dage ender

Nyheder
Foto: Nymann Bo/Her Og Nu/Ritzau Scanpix
Den populære TV 2-vært har fået stillet et stort spørgsmål - og det svarer han nu på.

Lige nu læser andre også

Han er kendt fra sine mange værtsroller på TV 2, samt programmet 'Kurs mod fjerne kyster'. 

Mikkel Beha Erichsen er i dag 55 år - og skal forhåbentlig være her mange år endnu. Men alligevel, så ved han hvordan han gerne vil herfra. Det fortæller han i et interview med Jyllands- Posten. Her har han nemlig fået stillet et særligt spørgsmål - "Hvordan skal et liv fuldt med eventyr og oplevelser ende?" 

Mikkel Beha Erichsen fortæller, at hans far - Troels Kløvedal - havde et ønske om at ende sine dage til søs. 

Men selvom Mikkel Beha Erichsen elsker havet, så deler han altså ikke dette ønske. Faktisk ønsker han at komme herfra på samme måde som sin far. For Troels kløvedals ønske om at dø på havet blev ikke opfyldt - i stedet gik han bort med sine nærmeste omkring sig. 

Sådan håber han det bliver 

"Jeg vil gerne dø med et kærligt strøg over panden fra alle de mennesker, jeg holder af. Sådan endte min fars liv heldigvis også," lyder det fra Mikkel Beha Erichsen. 

Familien tog afsked med Troels Kløvedal på lillejuleaften i 2018. Han blev 75 år og var i sin sidste tid plaget af lungesygdommene bronkiektasi og ALS. 

Selv mener Mikkel Beha Erichsen at hans far ventede med at dø til det blev jul - der vidste han nemlig, at hele familien kom hjem.  

"Vi sad rundt om ham og holdt ham i hånden, gav ham et knus og strøg en kærlig hånd over hans pande. Helt frem til det sidste," fortæller Beha om faderens sidste timer. 

Selv håber Mikkel Beha Erichsen at tage herfra på samme måde. 

Anbefalet til dig