Planer spoleret af corona
Det var meningen at Alfred skulle have sejlet i Fransk Polynesien i Stillehavet, med Skibet Sirius sidste år i august - men sådan blev det ikke. Corona-pandemien spændte nemlig ben for eventyret.
Derfor er han nu i stedet kommet i lære som fiskehandler, i en fiskebutik i København, det har Mikkel Beha Erichsen tidligere fortalt til BILLED-BLADET.
"Tommy, som har fiskebutikken kender vi - og han har sagt til Alfred: "Hvis du holder dig helt op ad mig i ét år, så lover jeg dig, at du ved alt om fisk når året er gået." Tommy går meget op i bæredygtighed og danskfanget fisk, så Alfred er virkelig blevet trainee som fiskemand - og det er skønt," fortalte Mikkel om sønnens nye job.