Mikkel Beha Erichsen, der især er kendt fra 'Kurs mod fjerne kyster', deltog i starten af september på et klimafolkemøde i Middelfart Kommune som foredragsholder.
Her lykkedes det for en fotograf at fange ham på et billede med borgmesteren Johannes Lundsfryd Jensen (S). Det pågældende billedet er nu blevet anvendt i en reklame for grøn omstilling udsendt af Socialdemokratiet.
Det skriver Ekstra Bladet.
Der er tale om en valgkampagne for Middelfart Kommune, hvor Mikkel Beha Erichsen er at finde på plakaten sammen med Johannes Lundsfryd Jensen.
Tv-værten og journalisten blev meget overrasket, da han stiftede bekendtskab med reklamen. Det er nemlig ikke noget, som han selv har accepteret at være en del af, og derfor er han også chokeret over, at det finder sted.
"Jeg er lige blevet gjort opmærksom på annoncen her til morgen og har selvfølgelig skrevet til borgmesteren, og gjort klart, at jeg aldrig har sagt ja til at deltage i dette. Jeg forventer, at det straks bliver fjernet fra de sociale medier," fortæller han til Ekstra Bladet.
Mikkel Beha Erichsen havde ikke til hensigt at være involveret i Socialdemokratiets reklamemateriale. Derimod var han tilstede ved klimafolkemødet som foredragsholder. Da mødet var slut, besluttede han sig for at hilse på kort borgmesteren.
Derfor har han også gjort alt, hvad han kunne, for at få opslaget på Facebook slettet. En stor del af hans fredag morgen blev brugt på netop dette. Til sidst kunne han glæde sig over, at han efter utallige opkald og beskeder, har fået opslaget fjernet fra det sociale medie.
Mikkel Beha Erichsen fortæller, at han er blevet udnyttet, og han ikke har accepteret at være en del af materialet. Desuden forklarer han, at han også har været i dialog med TV 2, som er hans arbejdsgiver.
"Det er skideirriterende. Jeg har ingen relation til ham, og jeg kender ham ikke. Jeg kunne godt se fotografen, men troede, det var en lokalfotograf. Jeg havde ingen anelse om, at det var en af hans egne fotografer, der havde den bagtanke," siger han også til Ekstra Bladet.