“Man mener, at det er muligt at nå…”
Lige nu læser andre
Når to af verdens mest magtfulde mænd mødes, er det normalt våben, alliancer og verdensorden, der fylder dagsordenen.
Dog kan samtalen også ende et hel andet sted .
Da Vladimir Putin og Xi Jinping forleden mødtes, var det hverken missiler eller geopolitik, der var på tale – i hvert fald ikke, da en mikrofon lyttede med.
Det skriver mediet SVT.
I stedet blev de fanget i en privat samtale om noget langt mere eksistentielt – nemlig organtransplantationer og muligheden for evigt liv.
“Man mener, at det er muligt at nå 150 år”
Læs også
Det hele udspillede sig til en militærparade i Beijing, hvor en åben mikrofon pludselig gjorde verdens offentlighed til fluen på væggen. Her kunne man høre de to ledere tale om, hvordan mennesket måske kan snyde døden.
“Folk kan leve længere og længere og endda blive udødelige,” sagde Putin.
Den russiske præsident blev mødt i øjenhøjde af sin kinesiske kollega. Gennem en tolk svarede Xi med noget, der lige så godt kunne være taget fra et science fiction-manuskript:
“Man mener, at det er muligt at nå 150 år i dette århundrede,” lød svaret.
Det er ikke hverdagskost at høre to verdensledere tale om udødelighed, som var de til et TED Talk frem for en militærparade. Måske er det netop derfor, at samtalen nu går sin sejrsgang på sociale medier. Nogle griner, andre ryster på hovedet – og så er der en gruppe, der er af samme overbevisning.
Læs også
Man kan selvfølgelig undre sig over timingen. Mens tusindvis af soldater marcherede forbi, tanks rullede og kampfly skar himlen over Beijing i stykker, endte samtalen mellem præsidenterne på livsforlængende organtransplantationer.
For nu må resten af verden nøjes med at gætte på, om de to præsidenter ser sig selv som de første i køen, hvis den medicinske udødelighed en dag bliver virkelighed.