Millioner af danskere kan snart tjekke deres årsopgørelse - se hvornår det sker

Af: Alberte B. C.

|

31/01/2025

Nyheder
Foto: Kamil Zajaczkowski/Shutterstock
Foto: Kamil Zajaczkowski/Shutterstock
Her er datoen, hvor du kan tjekke din årsopgørelse

Lige nu læser andre også

Er du en af dem, der venter spændt på at se, om du får penge tilbage i skat – eller om du skal af med en restskat?

Så er der godt nyt.

Fra den 24. marts åbner Skattestyrelsen for adgangen til årsopgørelsen for 2024, hvor knap fem millioner borgere kan se deres skatteafregning. Det skriver B.T.

Penge tilbage eller ekstra regning?

For mange vil årsopgørelsen ligne tidligere år.

Sidste år blev der udbetalt hele 25,7 milliarder kroner i overskydende skat, mens knap 6,7 milliarder kroner blev opkrævet i restskat.

Hvis du har betalt for lidt skat, har du indtil den 1. juli 2025 til at betale uden ekstra renter.

Nyt for boligejere

I år vil årsopgørelsen dog se anderledes ud for 2,1 millioner boligejere.

De nye boligskatteregler betyder, at grundskyld og ejendomsværdiskat nu optræder samlet som en del af den løbende skattebetaling.

"Det er første gang i mange år, at vi står med en så omfattende tilpasning af årsopgørelsen og med så mange nye oplysninger, der skal indarbejdes på samme tid," siger underdirektør Ulrick Junge fra Skattestyrelsen.

Vær opmærksom på dine oplysninger

Skattestyrelsen får automatisk oplysninger fra arbejdsgivere, banker og pensionsselskaber, men visse indtægter og fradrag skal man selv indberette.

Hvis du opdager fejl i din årsopgørelse, kan du rette dem frem til den 1. maj 2025.

For mange danskere er årsopgørelsen en længe ventet begivenhed – nu er ventetiden snart forbi.

Anbefalet til dig