Millionoverskud indenfor to år: Ny kæde tager Danmark med storm

Af: Kasper Rud

|

10/07/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der skulle ikke gå længe på det danske marked før det blev en millionforretning.

Lige nu læser andre også

Konkurrencen på det danske marked vokser, og flere butikker ser sig nødsaget til at lukke på grund af dårlige resultater.

For nogle virksomheder tager man alligevel chancen og ekspanderer til Danmark.

I dette tilfælde har det givet bonus. Der skulle nemlig ikke gå mere end to år på dansk grund før virksomheden kunne præsentere det første millionoverskud. Og virksomheden er kun lige startet med at influere det danske marked.

Det skriver Finans.

Virksomheden har sloganet "mighty fine prices - every day".

I omkring to år har danskerne kunne købe lavpris produkter hos kæden 'Big Dollar'.

Efter de første to år med indtjening i Danmark har Big Dollar genereret et overskud på 4 mio. kr. i regnskabsåret 2023/2024.

Det første regnskabsår med egentlige aktiviteter gav et underskud på 914.000 kr.

Navnet på kæden og ordlyden i sloganet får måske en til at tænke i amerikanske baner. Dog, så er kæden faktisk svensk. I Sverige går kæden under navnet 'Ahlberg Dollarstore', men blev nødt til at ændre navn på det danske marked, da der allerede var et brand på det danske marked, der hed 'Dollarstore'. De har over 100 svenske butikker og sælger for milliarder.

Butikkerne er mere end 3.000 kvm store og ligger som oftest nær indfaldsveje i butiksområder med byggemarkeder, outlet-butikker og kæder som Biltema, Jysk, Elgiganten og T. Hansen.

Svenske Dollarstore forventer at kunne få plads til 50 butikker i Danmark indenfor de næste tre til fem år, fortalte de Finans sidste år.

Anbefalet til dig