Ministre blæste på retningslinjer i teater: Fjernede afspærringer

01/10/2020

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
De to ministre besøgte Det Kgl. Teater, hvor de blæste på teatrets regler og retningslinjer for coronavirus.

Mest læste i dag

Der er tale om beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Det bliver bekræftet af en mailkorrespondance mellem teaterchef, Kasper Holten, og en gæst, som B.T.har fået indsigt i. 

Det skete den 10. september, hvor Tryllefløjten blev opført i Den Kongelige Opera i København. Selvsamme stykke blev også overværet af René Liep Nielsen og hans kone, der har været faste gæster i flere årtier.

René og hans kone, sammen med et vennepar, sad på balkonen, hvor de bemærker de to ministre og deres partnere nede i salen. 

Fulgte ikke Det Kgl. Teaters retningslinjer

Det Kgl. Teater opsatte nogle restriktioner, der skulle sikre, at de levede op til myndighedernes krav om ansvarlig adfærd i forbindelse med coronasmitten. Dette gjorde de ved at spærre hvert andet sæde af i salen med et rødt bånd. 

Ifølge René skulle de to ministre have fjernet afspærringen, så de kunne sidde ved siden af hinanden. 

René blev forarget over sådan en opførsel, især fra to højt profilerede personer fra regeringen, hvorfor han valgte at påpege det over for personalet. De gav ham ret i, at det ikke var i orden, og det blev påtalt over for de to ministre. 

Løftet pegefinger var ikke nok

Det var dog ikke enden på forargelsen. René og resten af selskabet satte sig tilbage på balkonen, og så var den gal igen. De to ministre har – selv med en løftet pegefinger fra personalet – igen fjernet afspærringerne og sat sig ved siden af hinanden. 

René mener, at det er helt uacceptabelt, hvis ministrene ikke selv kan leve op til reglerne, da det vil skabe en dårlig kultur hos resten af befolkningen. 

Oplevelsen var nok til, at de valgte at skrive til teaterchef Kasper Holte, hvor de fortalte ham om episoden. Det er den tidligere nævnte mail, som B.T. har fået indsigt i. 

Ane Halsboe-Jørgensen og Peter Hummelgaard erkender, at de har overtrådt teatrets retningslinjer, men dog ikke i ond tro. 

”Vi er blevet gjort opmærksom på, at vi ikke fulgte Det Kgl. Teaters regne retningslinjer. Det er klart, at jeg som minister har et særligt ansvar for at overholde reglerne, der hvor man er. Jeg troede, at reglerne er som i biografen, hvor man kan sidde ved siden af hinanden,” skriver Peter Hummelgaard til B.T.

Også Ane Halsboe-Jørgensen har undskyldt

Anbefalet til dig