Minkavlere modtog en mail fra Fødevarestyrelsen: "Vi betaler ikke"

14/11/2020

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Der bliver tilføjet endnu et kapitel til det kaotiske forløb i minksagen.

Mest læste i dag

Minksagen i Danmark er blevet kaotisk. I første omgang skulle alle mink i Danmark - sunde og raske - aflives og destrueres. Det blev derefter kun en opfordring for minkavlerne med raske mink, da der ikke var lovhjemmel til andet. 

Og nu bliver der tilføjet endnu et kapitel til sagen. 

Det skriver B.T. 

Fødevarestyrelsen har i et brev skrevet, at minkavlerne uden for smittezonerne selv skal betale for at komme af med deres døde mink. 

"Myndighederne betaler ikke for bortskaffelse af aflivede mink fra minkfarme, som ikke befinder sig i en zone," står der i brevet fra Fødevarestyrelsen. 

Det er respektløst 

De skriver dermed, at minkavlerne selv skal betale for bortskaffelsen af de aflivede mink. Det er på trods af, at det er Mette Frederiksen og S-regeringen, som vil have dem aflivet hurtigst muligt. 

Landbrug & Fødevarer, som er minkavlernes øverste organisation, kalder nu behandlingen for respektløs.

"Hver gang man tror, at nu kan det her forlæb ikke blive mere groteskt, så overgår myndighederne sig selv," siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer til B.T. 

Han mener at det er uforskammet, at minkavlerne - som tak for hjælpen - selv skal betale for bortskaffelsen. Han kalder det sågar for vanvittigt og respekløst. 

Kompensation trækkes i land

Finn Nielsen begyndte - ligesom alle sine kollegaer i branchen - at aflive sine mink, da det blev bebudet 4. november. 

Han har nu kun hovedrysten til overs for politikernes håndrering af sagen.

"De tyve korner, vi var blevet lovet i tillæg for aflivelse, er de ved at trække i land på. Det er jo kommet frem, at de heller ikke har haft lovhjemmel til at love os den del," siger Finn Nielsen til B.T. 

Han mener, at myndighederne ikke gør andet, end at komme og tælle hans mink. 

"Jeg ved ikke, hvor vi ender henne til sidst, men hvis de bliver ved med at vaske hænder frem for at tage ansvar, så får vi forhåbentlig fri proces, så vi kan lægge sag an mod staten," siger Finn Nielsen til B.T. 

Anbefalet til dig