Miriams 14-årige søn har aldrig sagt ét eneste ord - men så modtager hun et uventet opkald

Nyheder
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Drengen lider af non-verbal autisme.

Lige nu læser andre også

At være forælder er en af livets største glæder og udfordringer. Når ens barn bliver født, er der håb og drømme om en lykkelig og sund fremtid. 

Men for nogle forældre bliver denne rejse anderledes, når de opdager, at deres barn har en eller flere diagnoser. 

Dette medfører unikke udfordringer og kræver en særlig indsats. Det til trods har forældrene ikke mindre kærlighed til et diagnosebarn, hvilket moren Miriam er et perfekt eksempel på.

Hun har nemlig en 14-årig søn ved navn Isaac, der lider af non-verbal autisme. Han har brug for konstant pleje, og i sit 14 år lange liv har han aldrig sagt ét eneste ord.

Det skriver The Mirror.

Isaac går på en specialskole, og for nylig kom andre børn med lignende diagnoser og besøgte ham på skolen.

Men det var her, der skete noget, som ingen havde forventet.

Isaac har under sin hele sin opvækst basket med armene for at hilse på folk, men da han trådte ind i klasselokalet med de børn, der har samme udfordringer som ham, skete det utænkelige.

Efter 14 år sagde Isaac nemlig ‘Hej’, hvilket straks fik læreren til at kontakte Isaacs mor, Miriam, samt overdrage den glædelige melding.

“Da jeg hørte, hvad han sagde, blev jeg så følelsesladet, at jeg begyndte at græde, fordi det var et særligt øjeblik”, udtalte Miriam efterfølgende om episoden.

I kølvandet på Isaacs første ord gik det op for Miriam, hvorfor han havde været i stand til at sige noget.

Han var nylig blevet besat af et show kaldet ‘Something Special’ og dets hovedperson, Mr. Tumble.

“Han var i en fase, hvor han konstant spillede temaet fra Mr. Tumble, og han sang 'Hallo, hallo, hvordan har du det?' Vi blev alle trætte af at høre det, da han afspillede det konstant”, forklarer Miriam.

Manden, der har skabt det populære børneprogram hedder Allan Johnston, og han blev enormt glad, da han hørte om, hvad hans program havde forårsaget:

“Jeg kan ikke forklare, hvor vidunderligt det er. For omkring 20 år siden oprettede jeg serien 'Something Special' i håbet om at hjælpe børn med særlige behov med at finde deres stemme”, udtalte han.

Miriam håber nu, at denne historie vil inspirere andre til at tro på det umulige.

Anbefalet til dig