MitID i nye problemer: Rammer tusindvis af danskere

15/03/2023

Ida Hansson

Foto: PR
MitID er havnet i problemer, og det er bestemt ikke første gang det sker.

Mest læste i dag

MitID er forholdvis nyt for danskerne. Meningen var, at det skulle være, nemt, enkelt og lige til. Det er dog ikke helt tilfældet.

Tjenesten er lige nu ramt af 'tekniske udfordringer'. Det oplyser SE og HØR, som har været i kontakt med Digitaliseringsstyrelsens presseafdeling.

Det er en bestemt række brugere som ikke kan få tilgang til tjeneste, som blandt andet giver adgang til Borger.dk eller netbank.

Det er denne onsdag formiddag Android-brugere som ikke kan få MitID til at virke.

Digitaliseringsstyrelsen kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvordan appen fungere som normalt igen.

Sikkerheden er ikke i top

– MitID har afløst NemID, fordi der er brug for et digitalt ID, som kan leve op til fremtidens sikkerhedskrav og behov, står der på borger.dk om Danmarks digitale ID.

Alligevel er sikkerheden i MitID-appen ikke i top.

Det viser sig nemlig, at Digitaliseringsstyrelsen har fået ’alvorlig kritik’ og påbud af Datatilsynet, fordi MitID-sikkerheden er for dårlig.

Det skriver IT-mediet Version 2, der ifølge B.T. har fået adgang til Datatilsynets gennemgang via en aktindsigt i en længere række anmeldelser.

De går på, at flere borgere har kunne logge hinanden ind ved uheld eller tilfældigheder, udelukkende fordi deres MitID-brugernavne og login-tidspunkt var for tæt på hinanden.

Digitaliseringsstyrelsens presseafdeling har meddelte, at de på nuværende tidspunkt arbejder på højtryk for at løse det nuværende problem.

Anbefalet til dig