Mobbeklager i folkeskolen mere end fordoblet - skolerne lever ikke op til lovgivningen

Foto: Shutterstock. Dette er et modelfoto.

Der er sket en markant stigning i antallet af mobbeklager og samtidig er antallet af familier, der klager over skolernes håndtering af mobningen også fordoblet i sammenligning med året før.

 

Offentligheden må ikke få indsigt i de klager og deres afgørelser. Det mener Den Nationale Klageinstans mod Mobning. Samtidig er det kommet frem, at klagerne er mere end fordoblet.

Fordobling af klager

På blot ét år er antallet af klager over mobning er steget til mere end det dobbelte fra 51 til 120.  I over halvdelen af tilfældene svarende til 56 procent har Den Nationale Klageinstans mod Mobning vurderet, at den pågældende skole eller kommune ikke har levet op til sine forpligtelser. Det skriver Folkeskolen.dk

For Jannie Moon Lindskov, der er direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø, er det slet ikke overraskende da klageinstansen, ifølge hende, først er i gang med at blive kendt i befolkningen.

"Det bekræfter os i, at behovet for klageinstansen er der, og at et stadigvæk er svært at håndtere den nye lovgivning om mobning i praksis", siger Jannie Moon Lindskov til Folkeskolen.dk.

Oprettet i 2016

Klageinstansen blev oprettet med henblik på at styrke elevernes retssikkerhed i forhold til mobning. Den skulle samtidig fungere som et sikkerhedsnet for de elever, som går på skoler der ikke lever op til undervisningsmiljøloven, hvor man blandt andet skal forebygge mobning og gribe aktivt ind, så snart skolen får kendskab til mobning.

Dog kom der førhen kun få klager på grund af manglende kendskab til klageinstansen. Sidenhen har der kørt kampagner på de sociale medier, som ifølge Jannie Moon Lindskov, har været ekstremt succesfulde.

Familierne får medhold

I 2019 fik 56 procent af de klagende familier medhold i deres sager. For skolerne fik blot to ud af ti skoler medhold, mens resten af klagerne enten blev sendt tilbage til fornyet behandling, afvist eller tilbagekaldt.

Mange skoler har ikke har været dygtige nok, og de har ganske enkelt ikke nået at få styr på den nye lovgivning fra 2017, hvor alle skoler skal have en antimobbestrategi.

"Selvom 56 procent er et højt tal i forhold til andre klagemyndigheder, kommer det ikke bag på mig. De færreste er klar over, at man allerede inden skal agere, når man har at gøre med mobning eller lignende - og ikke først, når der er opstået mobning, og når den mobbesituation allerede er blevet en konflikt. "Ofte bliver det en diskussion om, er der mobning tilstede eller ej. Der skal man jo vide, at det er nødvendigt, at man tager det i opløbet," fortæller Jannie Moon Lindskov.

Der er stor forskel på de forskellige udlægninger fra skoler og forældre. I cirka syv ud af ti sager mener forældrene, der foregår mobning på skolen, mens skolens udlægning er en ganske anden. De argumentere ofte for at tilfældene kun er konflikter eller enkeltstående hændelser, og at der derfor ikke skal laves en handlingsplan. Derfor har der været brug for klageinstansen, og man forventer kun flere klager efter at den er blevet mere kendt.

 

Læs også

Skandale i stor dansk kommune - lækkede 537 personnumre