MobilePay med stor opdatering: Du skal kun gøre én ting

Af: Alberte B. C.

|

29/05/2025

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Hvad alle MobilePay-brugere skal vide.

Lige nu læser andre også

Når de første kunder trasker ind i butikken, og du blot hiver mobilen frem for at modtage betaling, er det ikke længere science fiction – det er nu hverdag.

Og det er ikke kun Apple, der står bag den teknologiske revolution.

MobilePay har netop meldt sig ind i kampen og går direkte i clinch med tech-giganten.

Tirsdag lancerede Apple sin 'Tap to Pay'-funktion i Danmark, der forvandler en almindelig iPhone til en terminal for kontaktløse betalinger.

Et markant ryk ind på MobilePays hjemmebane.

Men det danske betalingsflagskib svarer prompte igen.

MobilePay har frigivet en ny opdatering til sin erhvervsapp Mobilt Kassesystem, som nu understøtter både betalingskort og mobilbetaling via Apple Pay og Google Pay.

Brugere kan dermed nøjes med én smartphone – uden behov for ekstra hardware eller terminal.

"Vi har i forvejen mange erhvervskunder, der bruger MobilePay - og med denne opdatering kan vi nu også tilbyde betaling med kort, Apple Pay og Google Pay. Det betyder, at flere butikker kan droppe kasseapparatet og bare nøjes med en mobiltelefon," lyder det fra Jeanette Hertzum, landechef for MobilePay i Danmark.

Det skriver Ekstra Bladet.

Teknologien bag er NFC – den samme chip, som i forvejen bruges til trådløs betaling i iPhones.

Nu er den blot blevet tilgængelig for andre aktører end Apple selv.

Den nye funktion er gratis at aktivere via MobilePays erhvervsportal og har samme transaktionspris som hidtil.

Eksisterende brugere af Mobilt Kassesystem får opdateringen automatisk, mens nye nemt kan hente appen i App Store eller Google Play.

Anbefalet til dig