MobilePay melder ud om pris: Synes ikke, det er for dyrt

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
MobilePay mener ikke selv, at det er dyrt.

Lige nu læser andre også

Der findes efterhånden ikke den dansker, der ikke har MobilePay.

Den populære betalingsapp, som nu har 4,4 millioner brugere i Danmark, arbejder løbende på at optimere brugeroplevelsen, og de har da også gjort et hav af tiltag gennem det seneste års tid.

Selv om vi bor tæt på vores naboer i Norden, har det tidligere på året været en langsommelig affære at sende penge til dem.

Men fra midt juni har det været lettere, da MobilePay i Danmark og Finland, samt søsterappen Vipps i Norge, gjorde det muligt for tilsammen 11.6 millioner brugere at sende penge til hinanden på den samme nemme måde.

For at benytte den nye funktion, skal man blot kende telefonnummeret på den norske eller finske bruger, man vil sende penge til.

Herefter foregår det præcis, som man kender det fra MobilePay.

Det oplyser MobilePay selv i en pressemeddelelse.

Hvad koster det?

Det er dog ikke helt gratis at sende penge til vores udenlandske naboer.

"Prisen er et gebyr på 4 %, som bliver lagt til det beløb, du sender i modtagerens valuta. Når du indtaster det beløb, du vil sende – for eksempel 100 NOK, så omregner MobilePay beløbet til din lokale valuta med det samme – fx cirka 64,95 DKK. Dermed får du cirka prisen for beløbet i din egen valuta – det endelige, præcise beløb afhænger af din egen banks konverteringsrate," skriver MobilePay på deres hjemmeside.

Hvis du synes, at det virker dyrt, så er MobilePay af en anden opfattelse end dig. De skriver nemlig videre på deres hjemmeside, at de anser prisen for værende fair:

"Vi synes, det er en fair pris, fordi vores pris er konkurrencedygtig i de fleste brugerscenarier for MobilePay, der oftere handler om mindre beløb end store overførsler," skriver de.

Anbefalet til dig