MobilePay udsender vigtig advarsel til samtlige brugere

Af: Lucas Andreas

|

29/05/2024

Nyheder
Foto: Redaktionen
Hvis du er bruger på MobilePay, bør du læse dette.

Lige nu læser andre også

Med betalinger, der kun kræver et tilkoblet kort og et telefonnummer på modtageren, er MobilePay appen yderst bekvemmelig. De seneste år har appen udviklet sig til at blive en af de mest populære betalingsløsninger herhjemme.

Hvis du er en af de millioner aktive MobilePay-brugere, bør du nu læse med her, for brugere får nu en vigtig advarsel af MobilePay, grundet et svindelnummer, der er i omløb.

Advarslen drejer sig om en stigende bølge af svindelforsøg, der målretter kunder via sociale medier som Messenger, Snapchat og Instagram.

Her kontakter svindlerne ofrene, og udgiver sig for at være et familiemedlem eller en ven, der er i nød og skal bruge penge, der skal overføres på MobilePay.

Hele MobilePays advarsel fra Mit digitale selvforsvar lyder således:

"Vi oplever lige nu, at en stor del af vores kunder gennem Messenger, Snapchat, Instagram og lignende, modtager beskeder fra svindlere, der udgiver sig for at være bekendte/familiemedlemmer, med det svigagtige formål at stjæle deres penge.

Så hvis du modtager en besked – angiveligt fra en af dine bekendte eller familiemedlemmer, der beder om penge, så skal du være på vagt.

Ofte beder de om en hurtig overførsel af penge over MobilePay (det haster altid), enten til en ny telefon fordi de har mistet den gamle, fordi de er strandet et sted og skal bruge penge, eller fordi de har brug for at betale for en vare hurtigt og ikke selv kan betale.

Her er nogle gode råd så du undgår at sende penge til en svindler:

  • Kontakt personen over en anden platform end den som du bliver kontaktet over, prøv eventuelt at ringe til personen for at bekræfte at du skriver med den rigtige person.

  • Tjek modtageren på pengene før du sender! Hvis du bliver bedt om at overføre penge over MobilePay, så tjek hvem der står som modtager før du godkender betalingen. Er det ikke den person, der kontakter dig, skal du IKKE godkende betalingen."

Svindelforsøgene kan ramme hvem som helst, og derfor er det vigtigt at dele informationen med venner og familie, så ingen falder i fælden.

Husk altid at gøre hvad der skal til for at verificere identiteten af den person, der beder om penge, og tøv aldrig med at kontakte MobilePay eller relevante myndigheder, hvis du er i tvivl.

Anbefalet til dig