Nyheder24.dk
Forside Nyheder Modegigant siger farvel til ansatte: AI overtager opgaverne

Modegigant siger farvel til ansatte: AI overtager opgaverne

Modegigant siger farvel til ansatte: AI overtager opgaverne
Foto: Shutterstock

Modegigant fyrer hver 10. medarbejder i ny teknologisk strategi

Den svenske e-handelsgigant Boozt tager nu markante skridt for at sikre sin position på markedet.

Med et øget fokus på AI og teknologiske fremskridt har virksomheden besluttet at reducere sin arbejdsstyrke med 10 procent – svarende til over 120 stillinger.

I en pressemeddelelse udtaler administrerende direktør og medstifter Hermann Haraldsson:

“Vi har med succes udnyttet teknologien til at strømline driften og øge effektiviteten. Som en del af denne igangværende transformation reducerer vi vores arbejdsstyrke for at tilpasse den til de effektivitetsgevinster, der er opnået gennem disse fremskridt.”

Afskedigelserne vil blive implementeret i løbet af årets første kvartal og er en del af Boozts langsigtede mål om at nå en overskudsgrad på 10 procent.

Virksomheden understreger, at dette skridt er nødvendigt for at kunne forblive konkurrencedygtig og bæredygtig i en hastigt foranderlig branche.

Med en samlet omsætning på 5,2 milliarder kroner i det forgangne år, hvoraf 1,75 milliarder kroner alene kom fra Danmark, er det danske marked en væsentlig brik i Boozts forretningsstrategi.

Støtte til berørte medarbejdere

Selskabet har tilkendegivet, at de vil håndtere overgangen med ansvar og støtte til de berørte medarbejdere.

Samtidig forventes de økonomiske konsekvenser at være positive på længere sigt, hvilket Boozt vil uddybe yderligere i deres kvartalsrapport den 7. februar 2025.

Boozt beskriver sig selv som en teknologidrevet virksomhed, og beslutningen markerer endnu et skridt i retning af at integrere kunstig intelligens i alle led af deres værdikæde.

Ads by MGDK