Den kendte designer Christian Siriano hyldede modellen Jeremy Ruehlemann som "en af sine muser".
"Jeg har aldrig postet noget lignende, men at miste en ven, der var sådan en smuk sjæl, er bare virkelig hårdt. Dette er til Jeremy, den smukkeste mand, der gav så meget kærlighed til alle, han mødte, uanset hvad. Han inspirerede mig, og jeg vil elske ham for evigt," skrev Christian Siriano i opslaget.
Jeremy Ruehlemann studerede psykologi på universitetet, før han i 2017 stoppede for at satse på en karriere som model. Det skriver The Sun.
Den velkendte amerikaner var model for mærker som John Varvatos, Joseph Abboud, Superdry, Macy's, Zara, Nick Graham og Atelier Cillian.
Han optrådte også i GQ og Playhaus Magazine og arbejdede med Superdry og Perry Ellis.
Hans sidste Instagram-opslag var et billede bag kulisserne fra, hvad der så ud til at være et fotoshoot med mærket Tommy Hilfiger med billedteksten: "Bts with Tommy."
Andy Hilfiger skrev "så ked af det" i kommentarerne efter modellens død efterfulgt af en emoji af bedende hænder.
Rørende kommentarer er væltet ind fra modeverdenen efter Jeremy Ruehlemann død.
"I denne branche møder du mange mennesker, men han var en af de mennesker, som selv hvis du mødte ham en gang, ville han have en del af dit hjerte for altid," skrev den berømte makeup-artist Hung Vanngo.