Møder skarp kritik: Nu svarer Mette Frederiksen

Af: Julie Møller

|

16/11/2021

Nyheder
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix.
Flere eksperter har kritiseret Mette Frederiksen. Nu forklarer hun sig.

Lige nu læser andre også

Det var en meget klar og kontant statsminister, der talte til danskerne på et pressemøde i sidste uge.

"Jeg kan ikke understrege nok urimeligheden i, at en lille gruppe potentielt ødelægger det for de fleste af os. Så der er i mine øjne ikke nogen undskyldning – heller ikke af moralsk karakter – for, at man ikke går hen og bliver vaccineret," lød det blandt andet fra Mette Frederiksen.

Efterfølgende har statsministeren mødt stor kritik for sin retorik på pressemødet. Det gælder ikke blot hos vaccinekritikere, men også hos eksperter.

Flere eksperter har efterfølgende vurderet, at statsministerens hårde retorik på pressemødet kan være medvirkende til, at der opstår en endnu større splittelse i samfundet.

Mette Frederiksens retorik på et pressemøde den 8. november er blevet kritiseret. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix.

Hidtil har Mette Frederiksen ikke givet svar på retorikken og tonen. Men i forbindelse med et besøg i Aarhus mandag udtalte hun sig til TV2 ØSTJYLLAND. Her forklarede hun, hvorfor hun valgte at bruge denne retorik på pressemødet.

"Fordi vi har behov for, at folk går ned og bliver vaccineret. Vi kan se, at smitten stiger, og antallet af indlagte stiger. Hvis man er ikke-vaccineret, så er der større risiko for, at man bærer den her sygdom videre," sagde Mette Frederiksen. 

I Danmark er det Statens Serum Institut, der overvåger COVID-19-vaccinationsindsatsen. Her viser tal fra den 12. november, at 4.425.987 personer i Danmark er færdigvaccineret.

 

 



 

Anbefalet til dig