Champagneproducenten Möet har for nyligt markeret sin 280 års fødselsdag. Men selvom dette er rigtigt, skal man ikke lade sig snyde, hvis man får besked om et samarbejde i den anledning mellem Coop og Möet.
Coop advarer nemlig mod et sådant svindelnummer, der i øjeblikket florerer.
Advarslen fra COOP på mit digitale selvforsvar lyder:
"Der er i øjeblikket en kampagne på de sociale medier som bruger COOP's navn til at give præmier eller love champagne til meget lave priser. Det er ikke en kampagne som har noget med COOP at gøre. Det er svindel.
Hvis man ser denne reklame skal man anmelde den til det sociale medie man har set den på. Man må også gerne henvende sig til COOP og oplyse hvor man har set den. Men man skal ikke klikke på links eller på anden måde forsøge at kontakte dem der har sat annoncen op."