Mor til autist raser mod McDonald's: - De var ligeglade

29/08/2022

Thea Andersen

Foto: Shutterstock
Sara ville købe tre burgerboller til sønnen, der har autisme - men McDonald's ville ikke sælge dem billigere.

Mest læste i dag

En mor raser mod fastfoodkæden McDonald's, efter at ansatte nægtede at sælge en burgerbolle til hendes søn.

Sara Clark fortalte, at hun skulle betale fuld pris for "en tom burger", selvom hun før har fået den med rabat.

Det skriver Stoke-on-Trent News.

Corey har efter sigende en svær spiseforstyrrelse samt autisme og ADHD.

Han er således "bange for mad" og vil hellere sulte sig selv end spise mad, som han ikke vil have.

"Corey elsker brødet på McDonald's, han har spist der i årevis," sagde hun og tilføjede:

"Men de sidste par gange, jeg har besøgt McDonald's i Walsall, fortalte de mig, at de kun ville sælge dem som en hel burger, og at vi skulle betale fuld pris. Jeg fortalte manageren, at Corey hverken ville have osten, kødet eller saucen i burgeren - han ville bare have brødet."

"Hun fortalte mig, at det var ligegyldigt, og at de ikke ville give nogen rabat. Corey bad mig købe tre burgerboller, men jeg havde ikke råd til tre."

Sara fortalte tilmed om sønnens tilstand - men uden held.

"Vi forklarede min søns behov til ansatte hos McDonald's - Corey bærer også en snor med detaljer om hans autisme og spiseforstyrrelse. De kunne med det samme se det, men det var som om, de var ligeglade. De har ingen forståelse for autisme. For en så stor virksomhedskæde skulle man tro, de kunne give et barn en smule brød," sagde hun, og tilføjede:

"De burde være mere opmærksomme på spiseforstyrrelser og arbejde hårdere for at imødekomme familier til børn med komplekse behov."

Hændelsen med burgerbollen skete den onsdag 17. august.

Sara endte med at henvende sig til McDonald's-restauranten, som svarede følgende:

"Vi er kede af at høre, at denne kundes oplevelse ikke levede op til deres forventninger ved denne lejlighed. Vores restaurantteams stræber efter at imødekomme specielle ønsker eller krav, hvor det er muligt, og brænder for at gøre enhver kundes oplevelse med os den bedste, den kan være."

Anbefalet til dig