Mor til dræbt femårig er chokeret: Kunne drabet være forhindret?

Hun er mildest talt chokeret. Og hun er ikke den eneste.

"Hvor er det forfærdeligt." 

Det er den kortfattede besked, som B.T. har modtaget fra moren til den femårige pige, som blev kørt ihjel af den 21-årige Helmi Mossa Hameed.

Læs også

Magnus Heunicke med stor vaccinenyhed

Han var endda i påvirket tilstand, da han kørte pigen ihjel på Peter Bangs Vej i Valby 28. oktober. 

Morens svar kommer efter, at B.T. har afsløret, at det danske politi- og retssystem har en lignende sag liggende på Helmi Mossa Hameed fra den 19. januar 2019. 

Sagen omhandler Helmi Mossa Hameed, som med sprit i blodet og alt for høj fart, ramte to kvinder, hvoraf han invaliderede den ene.

Den anden unge kvinde blev sendt på Rigshospitalet med kraniebrud. 

Denne sag har ligget og samlet støv. Den kommer nemlig først for retten 19. april 2021.

Sagens anklageskrift har været klar siden 6. juni 2019. 

Kunne det have været undgået? 

Det kan altså derfor bekræftes, at denne sag først vil komme for retten et halvt år efter, at han tog den femårige piges liv. 

Det fik den invalideredes advokat til at rejse spørgsmålet: 

"Kunne drabet på den femårige pige på Peter Bangs Vej to år senere være forhindret, hvis retssystemet havde reageret hurtigere og sendt Helmi Mossa Hameed bag tremmer?"

Moren til den femårige er målløs over, at sagsbehandlingen har været så langsom, at det muligvis har medført fatale konsekvenser. Og hun er ikke den eneste.

Den langsommelige sagsbehandling er også trængt igennem Christiansborgs tykke mure, hvor Peter Skaarup, Dansk Folkepartis retsordfører, kalder sagen 'horribel'. 

Samråd om nyt udspil

Han vil derfor kalde justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd. 

"Det er katastrofalt, at vi har så ringe et retssystem. Det er totalt uacceptabelt, at vi har en gerningsmand, der på den måde kan blive ved med sine bestialske gerninger. Som jeg ser det, har den langsommelige proces kostet en lille pige livet. Havde gerningsmanden fået sin dom og siddet i fængsel, så havde han jo ikke været på fri fod og fortsat sin vanvidskørsel," siger Peter Skaarup til B.T. 

Justitsministeren har selv kommenteret på sagen.

"Denne sag vidner om, at lange sagsbehandlingstider er en udfordring, og derfor har regeringen med sit udspil til en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden også lagt op til at tilføre flere ressourcer til sagsbehandlingen hos myndighederne," siger Nick Hækkerup til B.T. 

Nick Hækkerup har indkaldt Venstre, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative til et møde om et udspil.

Det vil finde sted torsdag klokken 16:30.

Læs også

Danske familier advares: Det må ikke koste bedstemor livet

 

 

Læs også